Universitet_Jagiellonski_i_Krakow_har_650_års_jubilæum_i_2014
KRAKOW: 2014 er blevet udnævnt til jubilæums år for Krakow universitet, der er det næstældste i Central Europa.
LÆS  Alarm: Høj luftforurening i Krakow og Katowice


Overhuset i det polske parlament senatet vedtog onsdag en lov, der udnævnte 2014 til jubilæumsår for Jagiellonski Universitetet i Krakow. Universitet fylder 650 år og er Polens ældste.

Næstældst i Central Europa

Universitet Jagiellonski blev grundlagt den 12. maj 1364. Det er 16 år yngre end Karls Universitet i Prag, der er Central Europas ældste universitet. Polen var dermed før både Østrig og Tyskland i grundlæggelsen af et universitet.

Wiens universitet i Østrig er et år yngre end Krakows fra 1365, mens det første universitet i det nuværende Tyskland blev grundlagt i Heidelberg i 1386.

Vigtigt for polsk historie

Loven fra senatet nævner en række polakker, der er uddannet fra Jagiellonski Universitetet og senere har haft betydning for polsk historie, blandt andet Nikolaj Kopernikus, der udviklede teorien om, at vores sol-system er centreret om solen og Pave Johannes Poul den 2. Også kunstnere som Stanislaw Wyspianski og Wislawa Szymborska er uddannet ved universitetet.

Også den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig så universitetet som en vigtig spiller i Polen. Universitetet blev derfor lukket og samtlige undervisere sendt i koncentrationslejr allerede i efteråret 1939.

50.000 studerende

I dag har universitetet 50.000 studerende, mere end 5.000 undervisere og 730 ansatte med en doktorgrad.

LÆS  Fodboldklubben Wisla Krakow får inddraget licens
LÆS  Ny flyrute mellem København og Krakow