Krise i Ukraine får polakkerne til at støtte atomkraft

    Anti_atomkraft_a-kraft_demonstration_i_Polen_polennu

    Atomkraft har delt vandene blandt polakkerne, men krisen i Ukraine har nu fået et flertal af polakkerne til at støtte regeringens planer om at bygge atomkraftværker i Polen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Et flertal af polakkerne går nu ind for atomkraft i Polen, viser en ny meningsmåling.


    64 procent af polakkerne går nu ind for atomkraft, viser en ny undersøgelse der er gennemført af det polske Institut for Internationale Anliggender(PISM).

    Japan og Ukraine

    I tidligere undersøgelser efter atomkraft-ulykkerne i Japan, var polakkerne blevet modstandere, men krisen med Rusland har ændret den holdning. Polen er i dag afhængig af gasleverancer fra Rusland.

    – PISM meningsmålingen blev gennemført, mens konflikten i Ukraine var eskalerende, og hvor et stigende antal polakker blev bekymret for landets energisikkerhed, siger Zuzanna Nowak fra PISM.

    Flere kilder

    Undersøgelsen viser også, at polakkerne går ind for at have fleksibilitet i valget af energikilder. Polakkerne blev spurgt om på hvilket eller hvilke af de nævnte områder, de mener, at Polen energipolitisk skal satse i fremtiden.

    58 procent vil satse på vedvarende energikilder, 48 procent på kernekraft, 21 procent vil udvinde skifergas, 16 procent vil skære ned på energiforbruget, mens kun 8 procent af polakkerne mener der skal satses på kul.

    Første i 2024

    Polens første atomkraftværk skal efter planen indvies i 2024, og vil efter prognoserne udgøre 15 procent af det samlede polske energibehov.