Stigning i antal af konkurser i Polen

0

Trods massive investeringer i infrastruktur, er det bygge og anlægsbranchen der tegner sig for de fleste konkurser i Polen i 2011. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


WARSZAWA: Polen har oplevet en stigning i antallet af konkurser, og det er især gået ud over byggebranchen.


En rapport og analyse, der er foretaget af Coface Polen, gik 723 virksomheder konkurs i 2011. Det er end mindre stigning i forhold til tidligere, og det højeste antal i tre år, skriver dagbladet Dziennik. Reservation.

Valuta og inflation

Rapporten peger på, at det stigende antal konkurser er en konsekvens af den øgede inflation, valutaændringer (som kan være markante i Polen, red.) og dermed højere priser på råvarer.

Trods massive investeringer i infrastruktur, ikke mindst i forbindelse med EM 2012 i fodbold, så er det bygge- og anlægsbranchen der står for de fleste konkurser.

Danmark i front

I Danmark har der været et fald i antallet af konkurser på 15 procent, men der var alligevel ikke mindre end 5.644 danske virksomheder der gik konkurs sidste år. Væsentlig flere end i Polen, trods det faktum at landet er otte gange større end Danmark i størrelse og befolkningstal.

I 2010 var der 6.662 konkurser i Danmark.


Polen håber på Oscar med Agnieszka Holland-film

0

Polens præsident, Bronislaw Komorowski, i selskab med den polske filmskaber,Agnieszka Holland, der med sin seneste film, spås store chancer som Bedste Udenlandske Film, ved Oscar-uddelingen. Foto: Præsidentens kontor.


WARSZAWA: En ny film af Agnieszka Holland, In Darkness, spås store chancer for en Oscar.


Den polske filmskaber Agnieszka Holland, præsenterede i denne uge sin nye film, In Darkness, for den polske præsident Bronislaw Komorowski, præsidentfruen Anna Komorowska, kulturminister Bogdan Zdrojewski, kardinal Kazimierz Nycz og mange andre prominente personligheder. Den prisbelønnede polske instruktør, Andrzej Wajda, var blandt gæsterne.

– Filmen er yderst bevægende, sagde han efter premieren.

Oscar håb

Filmen er en fælles polsk-tysk-canadiske produktion, og er den gribende autentiske historie om Leopold Socha, en polsk kloakarbejder fra Lvov, der holdt en grippen jøder skjult for nazi-tyskerne i kloakkerne, og han forsynede dem med mad, drikke og andre fornødenheder.

Liv i kloaker

Filmen er baseret på en bog af den canadiske forfatter, David F. Shamoon, med titlen: Kloakkerne i Lviv, der er inspireret af Ignacy Chigers fortællinger. Han var en af jøderne, der overlevede krigen på grund af den polske kloakarbejders modige indsats.

Hans datter, Krystyna Chiger, der var otte år gammel i 1944, har i en bog fra 2008 beskrevet livet i kloakerne.

Menneskets sider

Instuktøren, Agnieszka Holland sagde på et pressemøde efter premieren, at hendes hensigt var at vise historien i al sin kompleksitet, og vise sider fra det værste og det bedste i den menneskelige natur og adfærd.

Filmen spås store chancer som Bedste Udenlandske Film ved årets Oscar uddeling, ligesom den allerede har vundet priser på internationale filmfestivaler i Mar del Plata, Valladolid, St. Louis og i Polen.


Polakkerne har indledt en lang weekend

0

Polakkerne kan glæde sig over en lang weekend. I dag er det Hellig Tre Konger, som igen er blevet nationale helligdag i Polen. Foto: Iben Molgaard Madsen.


WARSZAWA: I dag holder polakkerne fri. Den 6, januar er Hellig Tre Konger, og for anden gang siden 1960 er dagen en fridag i Polen.


Hellig Tre Konger, den 6. januar, var indtil 1960 helligdag og fridag i Polen. Dagen er en af de ældste og en af de vigtigste helligdage i den romersk-katolske kirke, og nu også national helligdag i Polen.

Det er den 12. dag efter Jesu fødsel, og dagen hvor tre visemænd kom til Jerusalem for at hylde ham.

Kridt med hjem

Dagen markeres i de polske kirker, og i de fleste polske byer er der i dag optog, og andre events. I Polen er der også tradition for, at kirkegængere tager et stykke kridt med hjem fra kirken, og skriver datoen på sit eget hus.

Droppet af kommunister

I 1960 sløjfede det polske kommunistiske regime den religiøse helligdag, og gjorde den til en almindelig arbejdsdag, og sådan har det været frem til 2011.

Sejmens beslutningen om at genindføre dagen som en fridag blev underskrevet af præsidenten i 2010, og i dag kan polakkerne holde fri på dagen for bare anden gang i 50 år.

Ingen ekstra fridag om lørdagen

Parlamentsmedlemmerne har samtidigt besluttet at ændre Arbejdsloven, så helligdage der falder på en lørdag, ikke længere kan godskrives i ferie og fridagsplanerne.

Helligdage i 2011 i Polen

1. januar (lørdag) Nytår
6. januar (torsdag) Hellig Tre Konger
24. april (søndag) Påske
25. april (mandag) Påskedag
1. maj (søndag) Arbejdernes internationale kampdag
3. maj (tirsdag) Grundlovsdag
12. juni (søndag) Pinse
23. juni (torsdag) Corpus Christi
15. august (mandag) Marias Himmelfart
1. november (tirsdag) Helgens dag
11. november (fredag) Den polske frihedsdag
25. december (søndag) 1. juledag
26. december (mandag) 2. juledag


Polen varmer op til årets største indsamling

0

Amy Winehouse døde i juli sidste år af alkoholforgiftning. Arkivfoto.


WARSZAWA: Den største humanitære indsamling, Det store Juleorkester, har sin årlige indsamlingsdag på søndag. Et portræt af afdøde Amy Winehouse er en af mange ting, der bortaktioneres.


På søndag samler Polen ind til godgørende formål. I år går pengene til redning af for tidligt fødte børn, til at hjælpe gravide kvinder der har diabetes, med udstyr og medicin. Indsamlingen er Polens største.

Amy Winehouse

Et portræt af den nu afdøde Amy Winehouse, tegnet af den kendte polske grafiker, Magdalena Danaj er blandt de mange ting, der vil blive bortauktioneret til fordel for indsamlingen. Hele nationen er inddraget, og polakker i udlandet samler også ind til Den store Juleorkester.

Det 50 x 50 cm store portræt af den britiske sanger, der døde tragisk af alkohol i juli sidste år, blev vist på forsiden af det polske magasin Przekroj.

Indsamlingsrekord

Sidste år blev der samlet 47 millioner zloty ind, og det er det bedste resultat siden indsamlingen begyndte i starten af 1990’erne.


Polsk langrendsløber mistede førstepladsen i Tour de Ski

0

Marit Bjørgen (forrest) og Justyna Kowalczyk fulgte hinanden tæt under torsdagens afdeling af Tour de Ski. Foto: fiscrosscountry.com


TOBLACH: Den polske langrendsløber Justyna Kowalczyk blev nummer to på dagens etape i årets Tour de Ski og mistede førstepladsen i løbet.


Efter syv runder af årets Tour de Ski fører nordmanden Marit Bjørgen i den samlede stilling med syv sekunder foran Justyna Kowalczyk fra Polen.

To etaper tilbage

Polakken indledte løbsserien med tre sejre, mens Bjørgen har vundet de fire seneste løb.

Skiløberne hviler ud fredag inden de to sidste etaper i weekenden.


Den Sorte Madonna trak millioner sidste år

0

Den Sorte Madonna, som er et billede af Jomfru Maria i den åndelige polske hovedstad, Czestochowa, er den vigtigste katolske helligdom i Polen. Arkivfoto.


CZESTOCHOWA: Den Sorte Madonna i den åndelige katolske hovedstad, er besøgt af 3,2 millioner pilgrimme og turister sidste år.


Selv om færre polakker går i kirke, så var besøgstallet for pilgrimme og turister i den hellige katolske by, Czestochowa, sidste år, rekordstort med 3,2 millioner besøgende. Det er 200.000 mere end i 2010.

Til fods

Ud af de 3,2 millioner, kom 145.000 pilgrimme gående til byen, ligesom andre har taget turen på cykel, hesteryg og rulleskøjter.

Fra 21 lande

I en opgørelse over besøgende, fremgår det at der har været gæster i 2011 fra samtlige verdens kontinenter, og stedet har været besøg af kirkelige ledere fra 21 lande, herunder mange fra Filippinerne, Bolivia og Peru – lande hvor der er mange katolikker.

Den Sorte Madonna blev også besøgt af den polske præsident Bronislaw Komorowski sidste år.


Polen og Danmark varmer op til EM i herrehåndbold

0

Den polske landstræner Bogdan Wenta må under EM se bort fra to af sine stjernespillere. Foto: zprp.pl


KOLDING: Polens herrelandshold i håndbold er kommet til Danmark for at varme op til europamesterskaberne.


Herrelandsholdene fra Polen, Danmark, Island og Slovenien deltager i håndboldturneringen, som begynder fredag.

Polen møder i sin første kamp island, mens Danmark spiller mod Slovenien.

Begge kampe afvikles i Kolding.

Polen møder Danmark lørdag

Lørdag 7. januar spiller holdene i Herning, hvor Polen og Danmark møder hinanden klokken 16.15.

Sidste runde foregår søndag i Aarhus, hvor Slovenien er Polens modstander.

Opvarmning til EM

Turneringen er holdenes sidste kamptræning inden europamesterskaberne, der finder sted i Serbien fra 15. – 29. januar.

Under EM mødes Polen og Danmark igen. De er placeret i gruppe A sammen med værtsnationen Serbien og Slovakiet.

Polske afbud

Den danske trup har været plaget af skader, men Polen stiller heller ikke op i stærkeste opstilling.

Målmanden Slawomir Szmal og storskytten Marcin Lijewski har begge meldt afbud.

Det danske hold har et “polsk” indslag. Landstræner Ulrik Wilbek har udtaget målmanden Marcus Cleverly fra det polske mesterhold Vive Kielce.


To nye lufthavne i Polen er klar til EM 2012

0

To nye lufthavne bliver klar til EM 2012 i fodbold i Warszawa og Lublin. Også lufthavnen i Gdansk bliver udvidet inden sommerens EM-slutrunde. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


WARSZAWA: Polen får to nye lufthavne før åbningen af EM 2012 i fodbold.


Polen er klar med to nye lufthavne inden EM 2012 i fodbold i juni. Den ene åbner i nærheden af Warszawa. Her venter man, at tre millioner mennesker vil bruge lufthavnen det første år. Lufthavnen skal tiltrække nye lavprisruter til den polske hovedstad.

Lufthavn fra 1939

Den nye lufthavn er bygget på resterne af en nedlagt militære lufthavn, der blev bygget i 1939. Lufthavnen ligger i Modlin, og det tager 30 minutter at komme til Warszawa Hovedbanegård i centrum.

Ny i Lublin

Den anden lufthavn bygges i Lublin og er helt ny. Det kommer til at hedde Swidnik Lufthavn Lublin.

– Vi forventer en million passagerer om året fra Lublin-regionen, skriver selskabets administrerende direktør Grzegorz Muszynski i en pressemeddelese.

Udvidelse i Gdansk

I Gdansk bliver Lech Walesa lufthavnen også udvidet i løbet af de næste par måneder. Der er bygget en ny stor afgangshal, og den ‘gamle’ Lech Walesa vil i fremtiden kun bruges til ankomster.


Polske folkepensionister får flere penge

0

Polske pensionister får flere penge mellem hænderne, har regeringen besluttet. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


WARSZAWA: Polens regering har godkendt forhøjelser af pensioner til folkepensionister.


Regeringen har godkendt en forhøjelse af de polske pensioner, der betyder en generel stigning på 71 zloty om måneden.

Det betyder, at den laveste pension i Polen nu er på 799,18 zloty om måneden.

Offentligt ansatte

Soldater og politifolk samt landmænd, der i forvejen har en særlig pensionsordning, vil også stige med 71 zloty.

Ændringerne har ikke passere uden kritik, dog.

Arbejdsgivere imod

Den polske arbejdsgiverforening er imod forhøjelse, og kalder regeringens skridt for ren populisme for at tækkes vælgerne. De mener, at pensionen skal tilpasses de indbetalinger der har fundet sted.

Stigningen i pensionen var et af Donald Tusk valgløfter ved valget den 9. oktober.


Polsk kunstmuseum køber kz-lejr bygget af legoklodser

0

Zbigniew Libera oplyser på sin hjemmeside , at han i alt har lavet syv forskellige æsker med legoklodser, der kan samles til dele af en koncentrationslejr. Foto: raster.art.pl


WARSZAWA: Museet for Moderne Kunst i Warszawa har købt et kontroversielt polsk kunstværk: En koncentrationslejr bygget af legoklodser.


Et kontroversielt kunstværk bliver i løbet af 2012 udstillet på Museet på Moderne Kunst i Warszawa.

Der er tale om en model af en koncentrationslejr bygget af legoklodser.

Købt af norsk samler

Den polske billedkunstner, Zbigniew Libera, skabte værket i 1996.

Det bliver regnet for at være et af de mest kontroversielle polske kunstværker fra 1990erne, skriver thenews.pl.

I alt syv æsker lego

Ifølge museets oplysninger har det købt værket af en norsk samler for 55.000 euro.

Foreningen af Venner af den Moderne Kunst i Warszawa har samlet 22.300 euro sammen, mens museet selv har betalt resten.