Danske film bliver vist i biografer 30 steder i Polen

0

Polske biografer får danske film på plakaten. Foto: dik.org.pl


WARSZAWA: 14 danske spillefilm, tre dokumentarfilm og tre film for børn og unge vises i polske biografer.


“Applaus”, “Eksperimentet” og “Se min kjole” er tre ud af i alt 14 danske spillefilm, som polakkerne i år kan opleve i mindre biografer rundt om i landet.

Det Dansk Kulturinstittut i Warszawa har arrangeret visningen af de danske film i samarbejde med Filminstituttet, Kunststyrelsen og Den Danske Ambassade i Polen.

30 biografer

Tre dokumentarfilm og tre film for børn og unge er også på programmet.

Biogrografer 30 steder i Polen stiller salen tilrådighed for de danske film.

Følg linket til højre og se, hvilke film der er på programmet.


Præsidenten er den mest troværdige politiker i Polen

0

Bronislaw Komorowski (til højre) sammen med sin kollega, Slovakiets præsident, Ivan Gaszparovicz, hvis land han lige har besøgt. Foto: prezydent.pl


WARSZAWA: 65 procent af polakkerne har tillid til præsident Bronislaw Komorowski.


Den polske præsident Bronislaw Komorowski er topscorer i den seneste måling af, hvilke politikere polakker har tillid til.

65 procent har tillid til præsidenten viser målingen, som er foretaget af analysefirmaet CBOS.

Statsminister på andenpladsen

Statsminister Donald Tusk og udenrigsminister Radek Sikorski deler anden pladsen med hver 51 procent.

De to ministre repræsenterer regeringspartiet, Borgernes Platform (PO).

Kaczynski scorer lavt

Den mest tillidsvækkende repræsentant for oppositionen er Grzegorz Napieralski fra partiet SLD med 47 procent.

Jaroslaw Kaczynski, som er leder af partiet Lov og Retfærdighed (PiS), scorer 30 procent.


Polakkerne er utilfredse med de polske jernbaner

0

Polakkerne er de EU-borgere, der er mest utilfredse med deres jernbaner og tog, viser en ny undersøgelse fra EU. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


BRUXELLES: En ny EU-undersøgelse viser stor utilfredshed blandt polakkerne med de polske jernbaner og togservice.


Polakkerne er de mest utilfredse EU-borgere, når det gælder jernbaner og tog. Undersøgelsen er gennemført der hvor PKP, det polske DSB, betjener strækningerne, skriver IAR.

EU-undersøgelse

Det er Europa-Kommissionen der står bag undersøgelsen, der omfatter mening om togtider, stationerne, informationsniveau og sikkerhed før og under togrejsen.

54,8 procent af polakkerne sagde, at de var meget tilfredse eller tilfredse med jernbaner og tog, mens 41,2 procent enten var utilfredse eller meget utilfreds.

Minister enig

Ministeren for infrastruktur Cezary Grabarczyk er enig i kritikken af det polske DSB, PKP. Han mener ikke den nuværende regering har skylden, men at årsagen skal findes i 20 års forsømmelser af de polske jernbaner.


Fire selskaber vil købe Lotos Oil

0

Fire selskaber har budt på den polske stats aktiemajoritet i energiselskabet Lotos. Arkivfoto.


WARSZAWA: Det statsejede energiselskab Lotos skal privatiseres. Fire virksomheder er godkendt til at afgive bud, men det holdes foreløbig hemmeligt hvem det er.


Det polske finansministerium har godkendt fire virksomheder, der gerne vil give bud på at overtage 53 procent af aktierne i selskabet fra den polske stat, skriver IAR.

Frist til november

Men ministeriet vil ikke oplyse, hvilke selskaber der er tale om. Buddene skal indsendes senest den 16. november 2011, skriver IAR.

Statsminister Donald Tusk sagde tidligere på ugen, at regeringen ikke kun vil se på økonomiske aspekter i udvælgelsen, men mest på hvad der vil gavne Polens samlede langsigtede interesser.


Nye EU-sanktioner overfor Hviderusland

0

EU strammer grebet om diktator Aleksander Lukasjenkos-regime i Hviderusland. Arkivfoto.


BRUXELLES: EU har indført økonomiske sanktioner mod virksomheder med tilknytning til Aleksander Lukasjenko-regime i Hviderusland. Retssagen mod en polsk journalist er udsat.


I dag skulle en polsk journalist have været for retten i Minsk, anklaget for at have fornærmet den hviderussiske diktator. Sagen er blevet udsat til den 28. juni, men presset på Europas sidste diktator stiger.

Tre virksomheder

EU’s udenrigsministre har nu besluttet at indefryse aktiverne i tre statsejede hviderussiske selskaber med tilknytning til præsident Lukashenko.

Det er ene er våbenfabrikken Beltechexport, der menes at have handelsmæssige relationer til Libyens diktator Muammar Qaddafi.

Italienske penge

De to andre selskaber, som EU indfryser aktiver fra, er en virksomhed indenfor telekomminikation, og en indenfor spilindustrien. Indefrysningen af aktiver i de sidstnævnte virksomheder, har været kompliceret fordi selskaberne også har italienske ejere.

Italien havde i først omgang modsat sig sanktioner mod de to selskaber, men den italienske udenrigsminister Franco Frattini har nu også givet efter for presset.

Rejseforbud

Ud over indefrysningen af værdier, har EU også besluttet at sætte 180 navngivne personer fra det hviderussiske regime på en liste over uønskede personer i EU-landene.

Retssag udsat

En retssag, hvor en polsk/hviderussisk journalist står til tre års fængsel for nedsættende udtalelser om landets diktator, blev i går udsat til den 28. juni. Ifølge flere iagttagere fordi, men ikke ville give EU flere argumenter for yderligere restriktioner. EU-lederne er i dag samlet til møde.


Uffe Ellemann-Jensen: Danmark ud af EU?

0

Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, under sit seneste besøg i Gdansk i maj. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


KØBENHAVN: Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen revser Danmarks opførsel i EU, og mener at Europa er bedre stillet uden danskerne som bremseklods.


På sin blog på berlingske.dk skriver tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen:

I den senere tid har jeg i sorte stunder overvejet at melde mig ind i Folkebevægelsen mod EU og arbejde aktivt for, at Danmark melder sig ud… Jeg ville gøre det for Europas skyld. Jeg tror nemlig på nødvendigheden af et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde. Og jeg tror, at på intet tidspunkt siden Den Kolde Krigs ophør har der været så stort et behov for et stærkt EU som netop nu.

Brug for sammenhold

Danmarks tidligere udenrigsminister, der fylder 70 år til november, skriver endvidere:

EU er i krise, og europæerne har svært ved at stå sammen over for finanskrisen, omvæltningerne i Nordafrika og frygten for græsk statsbankerot. Men i en tid, hvor der er brug for europæisk sammenhold, er Danmark en bremseklods.

Læs hele Uffe Ellemann-Jensens indlæg på nedenstående link.

LÆS BLOG
Berlingske.dk: Uffe Ellemann-Jensen blog: Hvad med at melde Danmark ud af EU


Sommertid og turistmål på polennu.dk

0

polennu.dk begynder sin sommerturne i slutningen af juni med at besøge Gdansk, Gdynia og Sopot. Foto: Martin Bager, polennu.dk


KØBENHAVN: polennu.dk besøger spændende turistmål i det polske sommerland. Medarbejdere i nord, syd, øst og vest besøger og beskriver spændende steder i Polen.


Polen har meget at byde på, når det gælder spændende steder og oplevelser. Langt flere – og langt bedre – og billigere – end de fleste danskere forestiller sig.

Derfor vil polennu.dk sommeren igennem – fra næste uge – beskrive spændende steder, og anmelde dem som en del af vore daglige nyheder.
Beskrivelserne vil også have karakter af egentlig anmeldelse af de forskellige steder vi besøger.

Den første by vi ser nærmere på er den moderne historiske storby Gdansk.

Hvis du har forslag til steder, eller egne erfaringer fra spændende turistmål i Polen, så er du meget velkommen til at sende ideer – og gerne med billeder og tekst – til sommer@polennu.dk.

God fornøjelse – og god sommer!

Redaktionen


Polen opretter fast repræsentation i Libyen

0


WARSZAWA: Polen åbner ambassade i Benghazi til støtte for oprørerne i Libyen.


Indenfor få uger åbner Polen en ambassade i oprørsbyen Benghazi i Libyen, meddeler det polske udenrigsministerium.

Besøg i maj

Polske diplomater forlod Tripoli i marts måned, og i maj besøgte Polens udenrigsminister Radek Sikorski Libyen, sammen med den tidligere ambassadør i Libyen. Her blev muligheden drøftet for første gang.

Wojciech Brożek bliver igen Polens ambassadør i Libyen.

Uddannes i Polen

Polen tager imod 50 oprører, der skal uddannes som embedsmænd for det nye styre, der ventes når den nuværende diktator giver op.


Katowice starter byggeri af ny lufthavn

0

Lufthavnen i Katowice,udvides for 400 millioner zloty. Foto: Katowice Airport.


KATOWICE: Lufthavnen i Katowice udvides med 300.000 m2.


Katowice Airport, der er Polens tredje største lufthavn målt på passagerer, udvides nu for mere end 400 millioner zloty. Byggeriet er netop gået i gang, skriver IAR.

Lufthavnen udvides med ny landingsbane, nye rulleveje og nye hangarer, og den ’nye’ lufthavn forventes at være færdigudbygget i 2016.

Tredje største

Katowice Airport har haft en stigning i passagertallet på 8 procent siden sidste år, og havde 207.000 gæster i maj i år.
Kun lufthavnene i Krakow og Warszawa er større end Katowice i Polen.


Chopin Museum køber op på stor auktion

0

Det nye Chopin-museum i Warszawa er en ny mulighed for at komme tættere på den polske komponist liv. Arkivfoto.


WARSAWA: Chopin museet i den polske hovedstad, har sikret sig flere værker med den polske komponist på en auktion.


Chopin-museet i Warszawa har købt i alt 13 genstande, der har relation til den polske komposition og forfatter, Frederic Chopin. Værkerne udloddes på Sotheby’s i London.

Tidligere i år er samlingen på Chopin Museum i Warszawa blevet beriget med 47 donationer fra Marek Keller, en polsk kunsthandler, som forlod Warszawa i 1972. Han har boet det meste af sit liv i Vesten siden.

Gamle breve

Samlingen omfattede seks breve skrevet af komponisten til sin familie fra Paris i årene 1845-1848, samt breve fra Jane Stirling til Chopins søster Ludwika efter Chopins død.