Kaczynski i nyt og voldsomt angreb på regeringen

0

Jaroslaw Kaczynski vil have en undskyldning fra regeringspartiet Borgernes Platform (PO) før han vil samarbejde med partiet. Arkivfoto.


WARSZAWA: Jaroslaw Kaczynski, formand for oppositionspartiet, Lov og Retfærdighed (PiS), nægter at samarbejde med regeringspartiet før han har fået en undskyldning for Smolensk tragedien.


Lederen af oppositionen Lov og Retfærdighedspartiet, Jaroslaw Kaczynski, vil have en undskyldning, før han vil indlede samarbejde med regeringspartiet Borgernes Platform (PO) og den nyvalgte præsident Bronislaw Komorowski, som vandt over Kaczynski i præsidentvalgets anden runde tidligere på måneden.

Jaroslaw Kaczynski beskylder direkte regeringen for, at være ansvarlig for den tragiske ulykke i Smolensk, den 10. april, hvor hans bror og 95 andre højtstående polakker omkom, skriver Gazeta Polska.

Savner redegørelse

Jaroslaw Kaczynski mener, at eksperter fra Rusland og Polen skal offentliggøre alt det materiale de har, så der kan skabes vished om årsagen til ulykken.

Jaroslaw Kaczynski udtaler også, at han havde afstået fra aggressioner og angreb under præsident valgkampagne, og beklager, at hans udstrakte hånd ikke er modtaget af regeringspartiet.

Fly sparet væk

Han angriber også regeringen for, at de udskød beslutningen om at anskaffe et nyt præsidentfly, som blev skåret væk i en sparerunde.

Jaroslaw Kaczynski mener ikke, at det russisk byggede flys sikkerhedsstand var tidsvarende, og at et nyt fly ville have reddet hans brors liv.

– Hvis vi skal have nogen form for politisk samarbejde, helt ærligt, så er det svært at forestille sig uden en klar og utvetydig undskyldning, siger Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet.

Forsinket til ulykkessted

Jaroslaw Kaczynski hævder også, at den polske regering sørgede for, at han kom senere frem til ulykkesstedet den 10. april, så premierministerne Donald Tusk og Vladimir Putin kunne være de første i Smolensk.

Ingen stillet til ansvar

En journalist spurgte Jaroslaw Kaczynski, om ikke partiet blot udnyttede det tragiske flystyrt?

– I ethvert demokratisk land skal alle omstændighederne offentliggøres, og der er intet sket de seneste tre måneder. Ingen er blevet stillet til ansvar, hverken juridisk eller politisk, og det er der brug for, siger Jaroslaw Kaczynski, og fortsætter:

– Det viser, at vores demokrati blot er en facade. I et normalt land ville mange mennesker miste deres job (som konsekvens af ulykken, red.), siger Kaczynski.


Polsk tv: Piloten var presset til at lande i Smolensk

0

WARSZAWA: Polsk tv har fået et anonymt tip om, at piloten på dødsflyet i Smolensk var under pres ved landingsforsøget den 10. april, hvor præsident Kaczynski og 96 andre omkom.


WARSZAWA: Polsk tv har fået et anonymt tip om, at piloten på dødsflyet i Smolensk var under pres ved landingsforsøget den 10. april, hvor præsident Kaczynski og 96 andre omkom.


Polsk TVN24 oplyser i eftermiddag, at de har fået viden om, at de sorte bokse har afsløret, at piloten var presset til landing, en teori, der tidligere er blevet skudt i sænk.

Han slår mig ihjel

– Hvis jeg/vi ikke lander, vil de/han slå mig ihjel’ skulle piloten, major Arkadiusz Protasiuk, have sagt ifølge tv-stationens oplysninger. Det skal understeges, at ingen officielle myndigheder eller efterforskere, har bekræftet oplysningen.

Justitsminister Krzysztof Kwiatkowski ønskede heller ikke at kommentere de nye oplysninger i dag, men ville afvente den endelige rapport.

Oplysningerne kommer på et tidspunkt, hvor der er kommet fokus på ulykken. Smolensk-tragedien er igen blevet politisk spængstof i Polen.

Mistillid til opklaring

60 medlemmer af Sejmen har krævet et parlamentarisk udvalg, der skal klarlægge omstændighederne ved styrtet, fordi man ikke har tillid til de russiske og polske efterforskere.

Der er også modstand mod den nyvalgte præsident Komorowski, fordi han vil flytte mindekorset for Lech Kaczynski, der omkom i ulykken, fra et midlertidligt sted foran præsidentpaladset til et mere permanent og dsikret sted på pladsen.

Flere grupper kræver at korset bliver stående, blandt andet kirken. Det er dog blevet høfligt afvist, selv om man ønsker et kompromis om den endelig placering.

Tidligere spektulationer

Lige efter spekulerede polske medier i, at den polske præsident Lech Kaczynski , eller hans stab, f.eks. general Eugeniusz Blasik , der var chef for det polske luftvåben , og som var i cockpittet, skulle have presset piloterne til at lande, trods det dårlige vejr og de russiske advarsler.

Tidligere forsøg

Den afdøde præsident Lech Kaczynskis stab havde tidligere lagt pres på en pilot for at lande i Georgien, på et tidspunkt hvor russiske rakketter fløj rundt i luftrummet.

Dengang afvist piloten ønsket og landede i et naboland.


Prisstigninger på vej efter oversvømmelser

0

Frugt og grøntsager ventes generelt at stige med 10-15 procent efter oversvømmelserne og en internationale krise der er på retur. Foto: Harry Nielsen.


WARSZAWA: Polske eksperter forventer stigninger i priser på dagligvarer, hovedsageligt fødevarer og alkohol, på grund af de massive oversvømmelser i Polen.


Priserne på alkohol og fødevarer forventes at stige i Polen i anden halvdel af 2010, som følge af de seneste oversvømmelser i Polen og efter en finanskrise der er ved at ringe ud, skriver Pulz Biznesu.

Hidtil har krisen betydet en lav efterspørgsel, der har tvunget butikkerne til at holde priserne nede af konkurrencehensyn. Det er slut nu.

Globalt vendepunkt

I takt med, at den globale krise langsomt aftager, vil fødevareproducenterne være tvunget til at hævde priserne, primært indenfor frugtsaft , økologisk spiritus og mejeriprodukter.

Orangekoncentrat + 50 %

De seneste oversvømmelser, der ødelagde marker og afgrøder for milliarder, og betød at mange husdyr omkom, har også øget produktionsomkostningerne indenfor frugt, grønt og korn. Prisen på orange koncentrat er f.eks. steget med 50 procent indenfor de seneste måneder.

10-15 procent stigning

Mejeriprodukter forventes generelt at stige med 10-15 procent, og samme stigning ventes indenfor alkohol og kakao inden året er omme.

Priserne på sukker og kød forventes ikke at stige, viser analysen fra Pulz Biznesu.


Polens rigeste mand er blevet endnu rigere

0

Jan Kulczyk er Polens rigeste mand med 7,1 milliarder zloty. Han har øget sin egenkapital med 1,2 milliarder på et år.


WARSZAWA: For tredje år i træk er Jan Kulczyk øverst på listen over Polens rigeste, i år med 7,1 milliarder zloty. Han har dermed øget sin egenkapital med 1,2 milliarder.


Polens rigeste mand er igen i år Jan Kulczyk, der har skabt sin formue gennem energi og olieselskaber. Han topper listen over Polens 100 rigeste, som det polske ugemagasin Wprost, netop har offentliggjort.

Øget egenkapital

Jan Kulczyk har øget sin egenkapital siden sidste år med 1,2 milliarder, og er nu god for 7,1 milliarder zloty. Polens 100 rigeste har tilsammen en formue på 82,5 milliarder zloty.

Anden plads

Nummer på listen er Zygmunt Solorz – Zak med en nettoformue på 6,6 mia zloty. Han er stifter og hovedaktionær i Polsat, den første private tv-kanal i Polen.

De rige er blevet rigere

Wprost ‘s liste viser, at de seneste tolv måneder har været indbringende for Polens 100 rigeste. Den samlede formue er gået op med 4,5 milliarder zloty.

Ved opgørelsen i 2009 havde de mistet 40 milliarder zloty, de fleste gennem ejendomsinvesteringer.


Schweiz vil ikke udlevere Polanski til USA

0

Roman Polanski er blevet løsladt, og udleveres ikke til USA. Arkivfoto.


BERN: Den polske filminstruktør, Roman Polanski, er sat på fri fod. Schweiz justitsminister sagde på en pressekonference i eftermiddag, at den polske filmmager ikke vil blive udleveret til USA.


Den polske filminstruktør Roman Polanski, der bl.a. har vundet prisen som bedste instruktør i Berlin i år, er blevet løsladt.

Hussarrest siden september

Siden september har han siddet i husarrest i Schweiz efter en udleveringsanmodning fra USA efter anklager om voldtægt i 1977.

Nu har myndighederne gennemgået og færdigbehandlet sagen, og landets justitsminister Eveline Widmer – Schlumpf, sagde på pressemødet i eftermiddag, at der ikke er grundlag for en udlevering.


Polen og Ukraine gør klar til næste store fodbold-brag

0

Spanien vandt VM guld i går. I 2008 vandt de EM i fodbold, og er dermed sikker på deltagelse i Polen og Ukraine, sammen med værterne. Arkivfoto.


WARSZAWA: Spanien blev i går verdensmester i fodbold med en sejr på 1-0 over Holland. Næste gang spanierne skal forsvare en titel bliver ved EM 2012, der efter planen skal spilles i Polen og Ukraine.


Næste gang der er en stor international fodboldturnering, bliver i Polen og Ukraine, når europamesterskaberne efter planen skal spilles i Polen og Ukraine.

Polen sikker

Spanien, der i går vandt VM i fodbold, vandt også EM for to år siden, og er dermed sammen med Polen og Ukraine kvalificeret til EM 2012 i fodbold (EURO 2012).

Polen og Ukraine er kvalificeret på grund af deres værtsroller, mens Danmark og de øvrige europæiske lande skal spille gruppespil.

Start i Warszawa

Åbningskampen til EM 2012 spilles i den polske hovedstad den 9. juni 2012. Kampen foregår på det nyombyggede nationalstadion. Der bliver plads til 55.000 tilskuere, og det nye stadion bliver et af verdens mest moderne.

Finalen spilles i Kiev den 1. juli 2012.

LÆS MERE
Eksternt link: EURO 2012 FIFA


Wikipedia redaktører til konference i Gdansk

0

Internet redaktører fra hele verden er samlet i Gdansk i denne weekend. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


GDANSK: Flere hundrede Wikipedia redaktører og medforfattere fra hele verden mødes på Wikimania 2010 konferencen i havnebyen Gdansk i denne weekend.


Flere hundrede Wikipedia forfattere og redaktører fra 40 lande er samlet til den årlige konference og kongres, som i år finder sted i den polske havneby Gdansk, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

Censur

Deltagerne vil diskutere fremtiden for internettet, nye initiativer og censur på internettet.

Ny film om Wikipedia

Internet-eksperterne er også inviteret til koncert i anledning af 10-året for den polske pianist, Wladyslaw Szpilman’s død. Deltagerne får også en ny film om Wikipedia at se, med titlen: Truth Numbers.

Tidligere konferencer og kongresser er gennemført i Frankfurt , Cambridge, Taipei, Alexandria og Buenos Aires.

Udpeget foran København

Gdansk vandt værtsskabet til årets kongres i skarp konkurrence med Oxford , Amsterdam, Montpellier , Istanbul og København.

LÆS MERE
Eksternt link: Wikimedia 2010


Kaczynski skal afhøres om Smolensk-tragedien

0

Vragdele fra præsidents fly der styrtede ned ved Smolensk Nord lufthavnen, den 10. april 2010. Samtlige 96 ombordværende omkom. Arkivfoto.


WARSZAWA: 60 medlemmer af parlamentet Sejmen stiller krav om et Smolensk-udvalg, der skal følge efter-forskningen af årsagen til ulykken den 10. april 2010.


Jaroslaw Kaczynski skal afhøres af de russiske og polske myndigheder, i forbindelse med tragedien i Smolensk der kostede den daværende præsident, Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker livet, skriver Gazeta Wyborcza.

27. juli

Myndighederne vil tale med Jaroslaw Kaczynski den 27. juli. Jaroslaw var tvillingbror til Lech Kaczynski, der omkom ved ulykken, da de var på vej til Katyn for at mindes 70 året for Katyn-massakren.

Blev hjemme

Jaroslaw skulle have været med til Katyn/Smolensk, men blev hjemme, da deres mor blev mere og mere syg.

Russisk ønske

Anklagemyndigheden i Warszawa har dermed efterkommet et russisk ønske om, at tale med flere pårørende, for at kortlægge omstændighederne før det tragiske flystyrt.

– Russerne har sendte os en liste over personer, de gerne vil afhøre. Listen indeholder navne på medlemmer af ofrenes familier.

De vil også blive informeret om muligheden for at kræve erstatning, siger Jerzy Artymiak fra den polske militære anklager.

Krav om parlamentsudvalg

Over 60 parlamentsmedlemmer der er valgt for Kaczynski-brødrenes parti, Lov og Retfærdighed, har startet en underskrift indsamling, for at oprette et permanent Smolensk udvalg, der skal følge opklaringsarbejdet, skriver nyhedsbureauet PAP.

Partiet har fået ny kraft, efter den flotte og uventede opbakning partiet fik ved anden runde af præsidentvalget den 4. juli.


Europas bedste festival for fuld musik i Gdynia

0

Unge mennesker fra lande verden over er kommet til Gdynia for at deltage i Europas bedste musikfestival. Arrangørerne forventer mere end 100.000 deltagere.


GDYNIA: Europas bedste festival 2009, Open Heineken, er skudt i gang samtidig med danske Roskilde Festivalen. Mere end 100.000 ventes at besøge den polske festival.


Heineken Open Festival, en af de største musikfestivaler i Europa, åbnede i går i flot solskin ud til Østersøkysten i det nordøstlige Polen.

LÆS MERE
polennu.dk: Musikfestival i Gdynia kåret som Europas bedste

Pearl Jam

Det amerikanske band, Pearl Jam, som for netop ti år siden spillede på Roskilde Festivalen, da ni unge mennesker døde, er hovednavnet på dette års Open Heinecken festival.

Af andre hovednavne er Kasabian og Grace Jones, og i alt spiller 130 forskellieg bands på festivalens syv scener. Af andre udenlandske navne tæller dette års program Cypress Hill fra USA og de britiske bands Fatboy Slim, Massive Attack and Tricky, Gorillaz Sound System og The Dead Weather med Jack White.

Blandt de polske kunstnere finder man navne som Muchy , L. Stadt og Cool.

Busser til præsidentvalg

Polakkerne skal vælge ny præsident på søndag, og festivalarrangørerne har i den anledning, arrangeret bustransport til og fra valgstederne.

LÆS MERE
Eksternt link: Open Heineken 2010


Polsk film vinder fornem hæder på filmfestival i Moskva

0

Instruktøren til filmen Little Rose har modtaget en fornemt hæder på den 32. Internationale Filmfestival i Moskva. Arkivfoto.


MOSKVA: Den polske filmmager Jan Kidawa-Blonski har vundet prisen som bedste instruktør på den 32. Internationale Film Festival i Moskva for filmen Little Rose.


Den polske filmmager Jan Kidawa – Blonski har vundet en fornem pris for sin film Little Rose (Rozyczka) på den 32. Internationale filmfestival i Moskva.

Filmen

Filmen udspiller sig under studenterprotesterne, og oprøret mod jødeforfølgelserne i 1968. En kaptajn i sikkerhedspolitiet, Rozek, får til opgave at indsamle oplysninger om en kendt samfundskritisk forfatter. Han sender sin kæreste, Little Rose til ham for at få løst opgaven.

Little Rose er hemmelige agent, en ung og meget smuk kvinde. Hun ikke kun vinder forfatterens tillid, men til sidst også hans kærlighed. Sikkerhedspolitiet er tilfreds, fordi forholdet i starten giver dem mange nyttige oplysninger om den kritiske forfatter.

Men Little Rose skifter side i takt med at hun forstår forfatteren mere og mere, og til sidst erkender hun, at hendes forhold til Rozek, kaptajnen i sikkerhedspolitiet, er absurd, og hun forsøger at bryde med fortiden.

Little Rose gifter sig med forfatteren, til stor forargelse hans families og kolleger – da hun er meget yngre end den midaldrende forfatter.

Stor filmskaber

Kidawa-Blonski er en anerkendt polsk filminstruktør og producent. Fra 1982 til 1991 var han medlem af Schlesien Film Company, og efter det blev opløst fortsatte han for OKO og Zodiak.

Fra 1990 til 1994 var han formand for de polske filmproducenter. Siden 1991 har han været formand og medejer af Gambit Production filmstudie.

Premiere i marts

Filmen havde premiere i Polen den 12. marts 2010, og den nationale distributør er Monolith Films. Little Rose (2009)

Instruktør: Jan Kidawa-Blonski Manuskript: Maciej Karpinski, Jan Kidawa-Blonski Fotograf: Piotr Wojtowicz Musik: Michal Lorenc Scenografi: Joanna Bialousz