WARSZAWA: Polens forsvarsminister meddelte i maj, at Polen vil købe drone-fly i USA, men nu stilles der spørgsmål til grundlaget for handlen.
Helsingfors-komiteen retter i en usædvanlig henvendelse til den polske regering, kritik af Polens bestilling af drone-fly fra USA.
Hvorfor?
Komiteen beder Polens regering forklare, hvorfor den vil anskaffe nye drone-fly. Den vil også vide, om der er hjemmel i den polske lovgivning, til at anskaffe drone-fly, på grund af de civile drab der erfaringsmæssigt følger med.
Konventions tjek
Ligeledes mener komiteen, at Polen skal sikre sig at man overholder alle menneskerettigheder, og internationale konventioner med køber af dronerne.
Dræber civile
Det anslås, at der fra 2004 til 2011 er dræbt 2.900 mennesker i Pakistan, hvoraf de 30 procent af ofrene var civile, selv om dronerne ”kun” bruges til såkaldte “målrettede drab” mod mistænkte terrorister.
Tre blev til 15
Et amerikanske droneangreb, der var rettet mod tre mistænkte terrorister den 24. august, dræbte mindst 15 mennesker ved den pakistansk-afghanske grænse, sagde en Pakistan sikkerhedsmand til det pakistanske dagblad Daily Times.
Ulovlig våben
Pakistans regering har indkaldt den amerikanske ambassadør, for at meddele at landet betragter drone-flyene som værende ulovlige, i henhold til internationale konventioner.
41 fly
Helsingfors-komiteens henvendelse kommer på baggrund af meddelelsen i maj om, at Polen vil købe 41 drone-fly, som dem amerikanerne anvender i Afghanistan og Pakistan.
Polens forsvarsminister har endnu ikke kommenteret henvendelsen.