Kritik af politiet og militærets pensionsordninger

    politifolk

    Polske politibetjente og militærpersoner kan gå på pension efter bare 15 års tjeneste. I forvejen har de uniformere pensioner der ligger langt højere end andre faggruppe i Polen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polske politikfolk og militærpersoner kan gå på pension efter 15 års tjeneste. 6.500 er gået på pension uden at være fyldt 40 år, mens 44.000 endnu ikke er fyldt 50. Sejmen har arbejdet på en ny pensionsordning i tre år.


    Medarbejdere hos politi og militær i Polen kan gå på pension efter 15 års tjeneste og frem til deres død.

    6.500 af de polske pensionister fra politi og militær, er ikke fyldt 40 år. 44.000 af dem er under 50 år, oplyser det centrale statistisk kontor CBOS. En reform, der skulle ændre den tidlige pensionsalder, er blevet udskudt flere gange.

    Reformen under drøftelse

    Reformen, der skal afskaffe ordningerne omkring den tidlige pensionsalder, har været debatteret i mere end tre år, men det polske parlament Sejmen har ikke fået formuleret en ny lovtekst endnu. Imens betaler polakkerne for de unge pensionister.

    Spild af statens penge

    Mange polske økonomer anser ordningen for spild af statens penge, især fordi pensionerne i politiet og militæret i forvejen er højere end gennemsnittet i Polen. Efter 15 år aktiv tjeneste, udgør den gennemsnitlige pension 2.900 zloty om måneden.

    Til sammenligning er den gennemsnitlige pension for andre offentlige faggrupper kun på 1.800 zloty, men det er efter 30 års arbejde, skriver Dziennik Gazeta Prawna.