Kulde, isslag og sne har udløst kaos i dele af Polen

Isslag, kulde og meget sne har udløst kaos flere steder i Polen. Skoler er lukket, aflyste tog og busser, mange trafikulykker og mange personskader på grund af vejret. Arkivfoto.

SZCZECIN: Kulde og sne har udløst kaos i det nordlige og østlige Polen. Mere isslag, sne og kulde er på vej, lyder advarslen.


Store mængder sne, kraftig vind og isslag har udløst kaos i flere regioner i Polen. Polens Meteorologiske Institut IMGW udsender nye advarsler for 13 ud af den 16 polske regioner.

(Fortsættes under)

Advarsel for i nat: Bliv hjemme hvis du kan

Vejr har udløst kaos

Mandag måtte skoler i Szczecin lukke, mens flere tog, også har måtte aflyses i den nordøstlige del af Polen. Mandag klokken 17.00 havde der været 175 trafikulykker i Vestpommern regionen. Politiet opfordrer til at man lader bilen stå, hvis man bor i denne region.

En læge ved regionshospitalet i Torun, Janusz Mielcarek, siger at 60 personer er indlagt med skader på hoved og lemmer mandag.

– Det er benbrud, men også hoved- eller rygmarvsskader. Prognoserne for de kommende timer og dage for vores by er ikke optimistiske. Vi har bragt flere specialister til skadestuen, siger lægen til det polske nyhedsbureau PAP. På det kommunale hospital i byen meldes der om 30 personer med alvorlige faldskader.

Torun, Poznan og Szczecin hårdt ramt

Næsten alle fortove i Torun er isglatte. Det er meget svært at gå til skoler, butikker eller klinikker uden at falde. Det samme billede med skader tegner sig i Poznan og Szczecin.

Lederen af akutmodtagelsen på kommunehospitalet i Poznan, oplyser at 100 borgere blev indlagt i formiddags med skader efter fald. På skadestuen var der 120 der ventede på behandling i eftermiddag.

Kulden fortsætter

Mandag og tirsdag præges af frysende nedbør. Tåge og isdannelse forventes natten til tirsdag.

Der ventes meget farligt vejr med meget glatte veje og fortove. Samtidig vil der være vanskeligheder for trafikanterne på grund af tæt tåge, som markant vil begrænse sigtbarheden, siger vejrekspert ved IMGW, Grażyna Dąbrowska.

LINK: IMGW – alt om vejret i Polen

Debut: Kunstig intelligens om polennu.dk