Satire: Diplomatiske forbindelser mellem Polen og Legoland

    legoland_dk

    Witold Waszczykowski der er blevet verdensberømt for sine diplomatiske forbindelser til San Escobar, sættes nu også i forbindelse med relationer til Legoland i Vestdanmark. Foto: Anna Zuchlinska.


    WARSZAWA: Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski kom galt afsted, da han fortalte om sine internationale kontakter til blandt andet San Escobar. Nu har sagen fået en dansk vinkel.


    Det har givet anledning til en del morskab, at Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski mandag i sidste uge fortalte til journalister i New York, at han havde haft diplomatiske samtaler med forskellige lande, blandt andet San Escobar. Problemet er bare, at der ikke findes noget land i verden der hedder San Escobar.

    Plads i FN

    Polen vil gerne have en af de roterende pladser i FN sikkerhedsrådet, og derfor er udenrigsministeren på charmeoffensiv overfor al verdens lande.
    Udenrigsministeren har siden fadæsen måtte stå model til lidt af hvert. Der er oprettet flere populære Facebook-sider med San Escobar, der beskriver hvordan dette paradisland ser ud, med et polsk glimt, ligesom antallet af vittigheder der er bygget over temaet springer frem. Men her slutter løjerne ikke.

    Forbindelse til Legoland

    Nu er der nemlig også lavet vittigheder om Witold Waszczykowski med en dansk vinkel. På et nyt billede med udenrigsministeren konfronteres han med, om han også har haft samtaler med Legoland. Polakkerne er gode til humor og eventyret om San Escobar vil formentlig brede sig yderligere.

    SE BILLED
    polennu.dk: Udenrigsministeren og Legoland

    Diplomatisk svar

    Ministeren har ikke direkte indrømmet fejlen, men da en RMF FM journalist spurgte til ham om sagen fredag svarede han:

    – Efter besættelsen af parlamentet, er det nødvendigt at der oprettes politiske kontakter mellem San Escobar og Polen. Han tilføjede også, at han havde sikret, at polakker ikke behøver visum for at rejse til landet.

    Til San Escobar

    Hvordan kommer man til San Escobar, spurgte journalisten.

    – Med sporvogn, sagde den polske udenrigsminister.

    Legoland er sikker

    Polens udenrigsminister har ikke kommenteret de politiske og diplomatiske relationer til Legoland, men sikkert er det at de trafikale forbindelser mellem de to lande forstærkes den 27. marts, når der oprettes en direkte flyforbindelse mellem Billund/Legoland og Warszawa Chopin lufthavn med afgange fredag og mandag.

    I lighed med succeshistorien om San Escobar, er der heller ikke visumtvang for polakker til Legoland.