Foran valgsted nummer 43 i Gdansk var der beskedent fremmøde ved dagens start. Sidst polakkerne gik til parlamentsvalg stemte 54 procent, og det er den hidtidige rekord i Polen. Foto: Gert Jørgensen, polennu.dk.
GORZOW: En mistænkelig pakke blev fundet på et afstemningssted i Gorzow og udsatte valghandlingen. Ellers er det polske valg skudt i gang som planlagt.
En mistænkelig pakke blev i morges fundet af politiet tæt på valglokalet nr. 13 i Gorzow Wielkopolski i det nordvestlige Polen. Pakken blev fundet i ul. Gwazdzista (Gwiazdzista gade).
Bomberydere blev tilkaldt og har fjernet pakken. Politiet har sikret sig tekniske spor.
Borgere evakueret
Beboerne fra beboelsesejendomme tæt på valgstedet blev evakueret, men er nu tilbage i deres lejligheder. Det er stadigvæk uvist om pakken indeholder en bombe.
Den mystiske pakke betød, at valglokalet første blev åbnet kl. 9:30, men bliver lukket igen kl. 21:00 som planlagt. Der er ikke meldt om uregelmæssigheder eller andre valgforstyrrelser end den mystiske pakke i Gorzow.
Prognose
Det ventes at de første resultater (exit-polls) fra valget i Polen er tilgængelige fra klokken 21.30.