
PLONNA: En 58-årig kvinde er død efter at være angrebet af en bjørn i bjergene i det sydøstligste Polen op til Slovakiet og Ukraine.
En 58-årig kvinde er dræbt, efter at være angrebet af en bjørn. Angrebet skete klokken 10:40 torsdag i Bieszczady-bjergene i det sydøstligste hjørne af Polen. Det sker sjældent, og det seneste dødsfald efter en angreb fra en bjørn var i 2014. Men der har været flere og flere henvendelser om kontakt mellem bjørnene og mennesker.
Angrebet af en bjørn
En ambulancefører har sagt til tv-station TVN, at hendes søn havde talt med hende i telefon, hvor hun pludselig skreg: Bjørn, bjørn og så blev samtalen afbrudt.
– Sønnen fandt liget af sin mor, løb tilbage til os, men kunne ikke finde det samme sted igen, sagde ambulanceføreren. Hendes lig blev senere fundet i et skovområde nær landsbyen Płonna.
Selv om hjælpen var fremme hurtigt, stod hun ikke til at redde. Hendes skader var så alvorlige, at de ikke var i stand til at yde lægehjælp på stedet, fortalte en talsmand til TVN. Politiet har siden bekræftet dødsfaldet.
LINK: Polens nationalparker
(Fortsættes under)
Sårbare med unger
Tomasz Zając, der er bjørneekspert i en anden nationalpark – nemlig Tatra Nationalpark, siger til nyhedswebstedet Wirtualna Polska, at angrebet muligvis er sket, fordi en hunbjørn ville forsvare sine unger i nærheden af kvinden.
Det anslås at der er mellem 120 og 400 brune bjørne i Polen, de fleste i Bieszczady-bjergene. Eksperter mener, at der kommer flere og flere bjørne i bjergkæden, som Polen deler med Slovakiet og Ukraine.

