Landstræner i fodbold trækker sig efter konflikt

Polens fodbold landstræner Michal Probierz har sagt op, efter en åben konflikt med tidligere anfører og topscorer Robert Lewandowski. Foto: PZPN.

WARSZAWA: Polens landstræner i fodbold har trukket sig fra sit job, efter konflikt med den tidligere anfører Robert Lewandowski.


Polens landstræner i fodbold Michal Probierz, har torsdag trukket sig fra sit job. Det sker efter en konflikt med tidligere anfører Robert Lewandowski, der har meddelt at han ikke vil fortsætte på landsholdet under trænerens ledelse. Lewandowski blev fyret som anfører uden varsel, og det fik topscoren til helt at trække sig fra landsholdet.

(Fortsættes under)

Robert Lewandowski har trukket sig fra landsholdet

Opbakning fra forbund

Onsdag havde landstræneren ellers fået opbakning til fyringen af Lewandowski som anfører, men nu har Michal Probierz selv valgt at trække sig.

– Jeg er kommet til den konklusion, at i den nuværende situation, er den rigtige beslutning for landsholdets skyld, være min opsigelse fra stillingen, siger den 52-årige Probierz ex-træner til det polske nyhedsbureau PAP.

– Tusind tak til alle mine kolleger, medarbejdere i PZPN. Jeg har altid kunnet regne med jer. Tak for tilliden fra PZPN-formanden og bestyrelsen. Tak også til alle de fodboldspillere jeg havde fornøjelsen af at møde på vejen. Jeg krydser fingre for jer alle, for repræsentation er vores fælles nationale bedste. Jeg vil også gerne takke vores store støtter. I er med os i tykt og tyndt. Uanset hvor landsholdet spillede, kunne jeres støtte høres, skriver den afgåede træner på de sociale medier.

Tak fra forbund

Det polske fodboldforbund (FA) takker Probierz og ønsker ham held og lykke i fremtiden

– Det polske fodboldforbund vil gerne takke træner Michał Probierz for hans samarbejde og engagement i at lede landsholdet og ønsker ham succes i sin videre professionelle karriere, hedder det i en officiel meddelelse.

Landstræner siden 2023

Michal Probierz har været landstræner siden 20. september 2023. Han har stået i spidsen for landsholdet i 21 kampe. Det er blevet til ni sejre, fem uafgjorte kampe og syv nederlag. Der er scoret 34 gange i hans tid, men der er gået 29 mål ind den anden vej. Seneste tabte Polen til Finland med 2-1 i VM-kvalifikationen.

Anfører Robert Lewandowski holder pause

Støt frie medier – støt polennu.dk. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.