Flere polakker er kommet i arbejde, og arbejdsløsheden er nu under ti procent i Polen, viser de seneste november tal. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Polens arbejdsløshed er fortsat under ti procent, og lidt lavere end regeringen havde forudset.
Polens Statisk (GUS) har meddelt, at arbejdsløsheden i Polen i november var på 9,6 procent, samme niveau som i oktober.
1,8 procents fald
I november var der 1,53 millioner arbejdsløse i Polen. Tallet er væsentlig lavere end november sidste år, hvor arbejdsløsheden var på 11,4 procent.
Laveste siden 2008
Tallene fra GUS er lidt bedre end Arbejdsministeriet prognoser, der mente at ledigheden ville være på 9,7 procent. Det er første gang siden 2008 at arbejdsløsheden har været så lav i slutningen af året.
Store forskelle
Arbejdsløsheden er lavest omkring Poznan i det midt-vestlige Polen med 6,1 procent, mens den er højest i det nordøstlige område ved Olsztyn med 15,9 procent.