Lavprisselskab åbner første flyrute til Danmark

    Aarhus_Lufthavn_-_Lech_Walesa_Airport_Gdansk_polennu

    Aarhus Lufthavn er nu forbundet med Lech Walesa Airport i Gdansk. En ny flyrute åbnede den 29. marts mellem de to storbyer. Foto: Aarhus Airport.


    OPDATERET: Lavprisselskabet Wizz Air åbnede 29. marts sin først flyrute til Danmark. Den nye rute mellem Lech Walesa Airport i Gdansk og Aarhus Airport har to ugentlige afgange, tirsdag og lørdag, og der er plads til 180 passagerer i flyet.


    Et Wizz Air Airbus 320 fly, med plads til 180 passagerer, fra Gdansk, landede for første gang i Aarhus Lufthavn den 29. marts. Senere på eftermiddagen gik turen til tilbage til Gdansk. Der er nu to ugentlige afgange – hver tirsdag og lørdag – mellem Gdansk og Aarhus.

    Kendt fra Malmø

    Selv om selskabet er rimelig ukendt i Danmark, er det et af de største i Polen. Nogle danskere benytter i dag Wizz Airs ruter fra Malmø i Sydsverige, hvorfra der bl.a. er forbindelse til flere polske byer, også Gdansk.

    Siden 2003

    Ideen til Wizz Air blev udtænkt i juni 2003, da syv personer med baggrund indenfor flybranchen fik ideen, og på tre måneder var Wizz Air stiftet.
    Den første afgang var den 19. maj 2004 fra den polske by Katowice.

    Fem polske byer

    I dag har selskabet 12 destinationer: Gdansk, Poznan, Katowice, Warszawa og Wroclaw i Polen, Budapest i Ungarn, Sofia i Bulgarien, Bukarest, Cluj-Napoca og Timisoara i Rumænien, Kiev i Ukraine og Prag i Tjekkiet.

    Wizz Air har i alt 150 ruter i Central – og Østeuropa.

    Forbedret infrastruktur

    Direktør for Aarhus Lufthavn, Ole Paaske, siger om Wizz Airs valg af Aarhus.

    – Der er ingen tvivl om, at den sidste tids forbedringer af den trafikale infrastruktur til Aarhus Lufthavn i form af Djursland Motorvejen, og senest den nye vestlige adgangsvej fra motortrafikvejens udmunding, har været udslagsgivende for Wizz Airs valg af Aarhus Lufthavn.

    – Wizz Air har tydeligvis har været meget opmærksomme på den rolle Aarhus har, og vil få de kommende år, som vækstdynamo for hele det jyske område, siger Ole Paaske.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Wizz Air (engelsk)