Lavt corona-dødstal – og 24 procent positive test

Den nye polske tennis-darling, 19-årige Iga Swiatek her sammen med lederen af landsindsamlingen, Det Store Juleorkester, Jerzy Owsiak. Finaledagen for indsamlingen er udskudt til 31. januar, og her giver Swiatek ting til indsamlingen, efter alle forskrifterne i corona-restriktionerne. Mandag er det polske corona-dødstal lavt med 77 personer. 24 procent af alle covid-19 test er positive. Udviklingen i smittespredning er værst i Warszawa. Foto: WOSP.

WARSZAWA: Mandag er antallet af døde med corona i kroppen lavt. Der er gennemført meget få test, og 24 procent af dem var positive.


De polske myndigheder oplyser mandag at antallet af nye corona-smittede er 4.633 bekræftede tilfælde. Til dagens smittetal blev der gennemført 19.500 test.

Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test.

24 procent

Dagens tal betyder at 24 procent af prøverne var positive. Det tilsvarende tal i Danmark mandag var på 2,37 procent, et tal der har fået den danske regering til at slå alarm.

Værst i Warszawa

Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (630), Szczecin (561) og Gdansk (549). Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 1.207.333.

LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG

77 er døde

Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er lavt, sammenlignet med søndag er der tale om en halvering. 77 er døde. I alt er 25.474 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Den triste rekord under hele pandemien er 676 døde på en dag. Det var den 25. november.

Indlagte og raske

Der er i dag 18.376 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.714 af dem i respirator. 171.536 mennesker er i karantæne. 946.017 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Vi laver mange fejl, altså stavefejl, slåfejl og sådan. Det er jo ikke så godt – og vi ved det godt. Men vi har ikke råd til en korrekturlæser, og vores redaktør er tit lidt ordblind.
Vil du være med at gøre polennu.dk endnu bedre?
Du kan gøre det ved f.eks. at donere DKK
200,00 eller DKK 500,00.