Lech_Walesa_pn_13
GDANSK: Til næste sommer bliver europamesterskaberne i fodbold EM 2012 afviklet i Polen og Ukraine. Lech Walesa drømmer om en finale mellem de to nationer.
LÆS  Polens ombudsmand giver pris til filminstruktør


Europamesterskaberne i fodbold EM har allerede gjort Polen til en vinder, mener landets tidligere præsident Lech Walesa.

Han hjemby Gdansk er en af de fire byer i Polen, hvor der skal spilles kampe under EM 2012. På grund af mesterskaberne har polakkerne investeret kraftigt veje, jernbaner, lokaltrafik og lufthavnene i de fire byer.

Fra slidt kvarter til turistmål

– Men det bedste eksempel er det sted i Gdansk, hvor det nye stadion nu ligger. Det en gang så nedslidte nabolag er nu blevet til et attraktivt turistmål. Man kan sige, at EURO 2012 allerede har været en succes på grunad af alt det, vi har investeret i og opbygget, siger Walesa.

Polen spiller i Gdansk

Hvis Polen går videre fra den indledende gruppe, skal holdet spille kvartfinale i en enter Warszawa eller på det imponerende nye stadion i Gdansk.

Lech Walesa bakker naturligvis sit land op i turneringen.

– Jeg er patriot, så jeg vil gerne have, at Polen vinder.

Drøm om finale

Han har også et ønske til, hvilket hold Polen skal møde, hvis det lykkes at nå hele vejen til finalen.

– Det bedste, der kan ske er, at Polen spiller mod Ukraine i finalen, siger Lech Walesa med et smil, der afslører, at han selv har svært ved at tro på, at drømmen går i opfyldelse.

LÆS  Kaczynski kan straffes for sin kommunist-fortid
LÆS  Polens ombudsmand giver pris til filminstruktør