Lech Walesa fik heltemodtagelse i Ungarn

Den ungarske regeringsleder Péter Magyar og Polens tidligere præsident Lech Walesa.
Lech Walesa fik heltemodtagelse i Ungarn, blandt andet af den nyvalgte ungarske regeringsleder Péter Magyar. Privatfoto.

BUDAPEST: Polens tidligere præsident og landets eneste modtager af Nobels Fredspris, fik heltemodtagelse i Ungarn.


Polens tidligere præsident og strejkeleder, Lech Walesa, fik en heltemodtagelse i Ungarn. Han var i Budapest for at tale på sikkerhedskonference, og blandt dem der tog godt imod ham, var Viktor Orbans afløser i Ungarn, Péter Magyar. De to har mødt hinanden før, da den nyvalgte ungarske regeringsleder var tiltrådt, besøgte han Lech Walesa i Gdansk.

(Fortsættes under)

LINK: Mere om Lech Walesa – Danmarks nationalleksikon LEX

Lech Walesa tog imod Ungarns nye regeringschef

Kritik af Orban

Lech Walesa har ellers tidligere støttet Viktor Orban, men beskyldte ham for mange år siden for at rage magt til sig og tilsidesætte de demokratiske rettigheder, som de tidligere Østlande har måtte kæmpe for.

Lech Walesa, 82 år, er stadig aktiv i sit politiske virker og kampen for demokrati. Sidste år var han i USA på sit livs længste turne udenfor Polen, hvor han blandt andet talte dunder til amerikanerne. Walesa opfordrede for mange år siden Donald Trump til at stille op som præsident, en opfordring som Walesa har fortrudt mange gange. Den polske Nobels Fredsprismodtager er i dag en af Donald Trumps største kritikere.

(Fortsættes under)

Lech Walesa: Regeringen spiller ungarsk roulette

Historisk dag

Lech Walesa er tilbage fra Budapest, men onsdag er det 43 år siden at Nobel komiteen besluttede, at Walesa skulle tildeles Nobels fredspris. Det var den 15. juli 1983.

Nobelkomitéen ærede ham for hans modige, ikke-voldelige kamp for at forsvare arbejdernes rettigheder, menneskelige værdighed og demokratiske frihedsrettigheder i det kommunistiske Polen. Lech Walesa frygtede at han ikke blev lukket ind i Polen igen hvis han rejste ud efter prisen, så det var i stedet hans hustru Donuta og deres søn Bogdan, der rejste til Oslo og fik prisen overrakt i december.

Fredelig modstand

Lech Walesa inspirerede til fredelig modstand i Østeuropa og spillede en afgørende rolle i det kommunistiske styres kollaps i Polen, hvilket gjorde ham til en af de største personligheder i moderne polsk historie.

Lech Walesa om tre stærke danske kvinder

LINK: Mere om Lech Walesa – Danmarks nationalleksikon LEX