
GDANSK: Polens første valgte præsident efter kommunismen, Lech Walesa, har besluttet sig for hvem han stemmer på til præsidentvalget 18. maj.
Polens tidligere præsident Lech Walesa har meddelt hvem han stemmer på næste søndag, når polakkerne skal vælge den næste præsident for de næste fem år. Det siger han til Radio Zet, hvor han også advarer mod valgsvindel i forbindelse med valget, og om at demokratierne skal fornys for at kunne virke.
LINK: Danmarks Nationalleksikon lex.dk om Lech Walesa
(Fortsættes under)
Stemmer på borgmester
Lech Walesa vil stemme på regeringspartiets næstformand – borgmesteren i Warszawa – Rafal Trzaskowski.
– Jeg stemmer på borgmesteren i Warszawa, fordi han efter min mening er den bedst egnede til den tid vi står overfor (…) Han ved, hvad der foregår, han søger løsning, han kender også til fremmede lande, så han har alt det, som Polen har brug for i dag, siger Lech Walesa.
– Der er ingen der er perfekte i denne verden, men han er det bedste valg, siger Walesa.
Den tidligere præsident spår hans favorit som ny præsident 50 procents chance for at vinde, selv om alle målinger entydigt peger på Warszawa-borgmesteren. Lech Walesa opfordrer alle til at stemme ved præsidentvalget. Rafal Trzaskowski, der er 54 år gammel, stillede også op for fem år siden. Dengang tabte han knebent i anden valgrunde, hvor han fik 48,37 procent af stemmerne, mens præsident Andrzej Duda fik 51,03 procent. Valget blev gennemført under corona-pandemien.
Advarer mod uafhængig kandidat
Den uafhængige kandidat, der støttes af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), Karol Nawrocki, advarer Lech Walesa i mod.
– Hvis Rafal Trzaskowski taber, er vi truet af en borgerkrig. (…) Jeg foretrækker at advare mine landsmænd om, hvor farlig han er.
– Jeg har et særligt forholdt il Karol Nawrocki. Da jeg kæmpede for tilbagetrækningen af sovjetiske tropper, demonstrerede han foran mit hus. Han er en meget farlig mand, en karrieremand. Han kom til IPN (Institute of National Erindring) kun for at dække over sager om forfalskning af dokumenter.
– Han er en meget farlig mand, siger Lech Walesa.
Advarer om demokratiets tilstand
Lech Walesa advarer om demokratiets tilstand, og siger at det nuværende demokrati er en karikatur af demokratiet. Den tidligere præsident mener, at tre ting skal til for at genoprette demokratiet.
– Der er ingen politikere med visioner, men man kan se dem på tv. (…) Samfundets adfærd er et resultat af det faktum, at de ikke tror på demokratiet. Dette er en parodi på demokratiet, siger Lech Walesa der også angriber medier for ikke at stille de rigtige spørgsmål.
LINK: Danmarks Nationalleksikon lex.dk om Lech Walesa
(Fortsættes under)
Lech Walesa mener, at alle politiske partier kun skal kunne være ved magten i to perioder. Han mener også, det skal være nemmere at afskedige politikere. Og så skal der være fuld klarhed over hvor de får deres penge fra, siger Polens eneste Nobels Fredspris modtager forud for det polske præsidentvalg, den 18. maj.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.
LINK: Danmarks Nationalleksikon lex.dk om Lech Walesa