Lech Walesa er en ivrig fodboldfan, og får nu hæder, for at have skaffet EM 2012 i fodbold til Polen og Ukraine. Foto: gov.pl.
LODZ: I aften spiller Polen og Ukraine venskabskamp i fodbold, forud for EM i fodbold i 2012. Lech Walesa vil blive hyldet som ’Number One Friend’ af EURO 2012.
I aften spiller det polske landshold venskabskamp mod det ukrainske i fodbold i den polske by Lodz, hvor der også skal spilles EM-kampe til mesterskaberne i 2012, skriver solidarnosc.dk.
Lech Walesa får ærestitel
Tidligere præsident Lech Walesa får i aften tildelt æren: ’Number One Friend of Euro 2012’. Lech Walesa er en ivrig fodboldfan i Lechia, Gdansk, men får hæderen for sit utrættelige arbejde med at få Europamesterskaberne i fodbold til Polen og Ukraine i 2012.
Hæder til fodboldhelte
Men det er ikke kun Lech Walesa der hædres, når det ukrainske og polske fodboldlandshold tørner sammen i Lodz i aften. Titlen som ’Venner af Euro 2012’ vil bl.a. blive givet til den tidligere landsholdsmålmand Jozef Mlynarczyk og fire and tidligere landsholdsspillere fra Polens OL-guldvindere.
Åbningskampen til EM 2012 (EURO 2012) i fodbold spilles i det ombyggede nationalstadion i Warszawa lørdag den 9. juni 2012.