
GDANSK: Lech Walesa lufthavnen sætter nye rekorder i passagerer antal. Ruterne til København, London og Oslo topper.
Lech Walesa lufthavnen i Gdansk venter endnu en ny passagerer rekord i 2025, oplyser lufthavnen. Det er tallene fra årets første tre måneder, der har fremkaldt optimismen. Næsten 1,4 millioner mennesker har valgt Lech Walesa Airport Gdansk. Til sammenligning var der 657.000 passagerer i Billund Lufthavn, Danmarks største efter København Lufthavn.
LINK: Afgange til og fra Lech Walesa lufthavnen i Gdansk
(Fortsættes under)
København i top
Når det gælder ruteflyvning til og fra Gdansk, så har 11,8 procent flere valgt at flyve ind og ud af Gdansk i første kvartal sammenlignet med sidste år. Det er især ruterne til København, London og Oslo der topper i tallene. 48 procent af flyvningerne stod det polske flyselskab LOT bag, mens 33 procent blev håndteret af Ryan Air.
LINK: Mere om Lech Walesa lufthavnen i Gdansk 2025
(Fortsættes under)
Sidste år – nyt rekord år

I 2024 var der 6.714.149 passagerer i Gdansk lufthavn. Dette er 13,7 procent mere end i 2023. På samme tid var der 56.839 flyoperationer, 14,8 procent mere end i 2023.
– Vi har haft det bedste år i lufthavnens historie. Vi øgede antallet af passagerer, der var flere håndteringer, og vi har genereret det bedste resultat nogensinde. Tendensen, der har styrket os i Gdansk, er især den meget stigende udvikling af charter-trafik markedet. Det var den vigtigste årsag til væksten i trafikken i 2024, siger direktør i lufthavnen Tomasz Kloskowski.
I 2024 lavede Lech Walesa Gdansk lufthavnen et nettoresultat på næsten 20 millioner zloty ud af en omsætning på 54 millioner. Det er næste ti millioner mere end i 2023. I 2024 var der 92 ruter til 25 lande i Europa fra Lech Walesa lufthavnen i Gdansk.
(Fortsættes under)
København i toppen
Sidste år var de tre mest benyttede ruter til København (391.607), Oslo (476.880) og London (525.625).
Lufthavnen i Gdansk blev åbnet i 1910 som militærlufthavn, og i 1920 blev den til en civil lufthavn. Siden Polens optagelse i EU i 2004, og forud for EM 2012 slutrunden i fodbold, har Lech Walesa lufthavnen i Gdansk gennemgået store udbygninger og moderniseringer. Den seneste udbygning stod klar i 2021.
Støt frie medier – begyndt med polennu.dk. Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring vores indhold. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du gøre det ved at donere os et beløb.
Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.