Lech Walesa var med på samtlige valgplakater med kandidater der stillede op for Solidarnosc, ved det første delvis frie valg i Polen for 30 år siden i dag. Årsagen var, at Solidarnosc var bange for, at kommunisterne stillede falske kandidater op. Ved at kandidaterne lod sig fotografere med Lech Walesa, kunne vælgerne være sikre på, at der ikke var tale om en fake-kandidat, som i virkeligheden repræsenterede det hemmelige polske politi. Arkivfoto.
GDANSK: I dag er det 30 år siden, at Polen som det første land i Østblokken gennemførte frie (delvist) valg. Lech Walesa var med på alle valgplakaterne dengang for Solidarnosc og et frit og uafhængigt Polen.
Gdansk er i festhumør. I dag er det nemlig 30 år siden, at de første delvist frie valg bag Jerntæppet blev gennemført i Polen. Fra den 1. juni og frem til den 11., er byen i festhumør for at markere Polens selvstændighed ved de første demokratiske valg i landet efter Anden Verdenskrig. Dagen begyndte med kransenedlægning foran det berømte skibsværft, hvor tre store kors er opstillet til minde om de mange værftsarbejdere, der blev slået ihjel af det hemmelige politi under en strejken i 1970.
Præsidenter på stribe
EU-præsident Donald Tusk og tidligere præsident og modtager af Nobels Fredspris Lech Walesa, taler på hovedgaden i Gdansk i dag, ligesom byen byder på et væld af koncerter, udstillinger og mange andre typer af arrangementer. Også borgmestrene fra de største byer i Polen er med til fejringerne sammen med de to tidligere præsidenter Aleksander Krasniewski og Bronislaw Komorowski.
SE PROGRAM
Eksternt link: Gdansk 2019
Det begyndte i Gdansk
Og det hele begyndte da også i Gdansk – ni år tidligere. Den 14. august 1980 indledte arbejderne på skibsværftet i Gdansk en historisk strejke, der endte med en aftale med regimet om, at tillade frie fagforeninger. Under kommunismen var fagforeningen en del af det kommunistiske parti og alle arbejdspladser. I spidsen for oprøret stod Lech Walesa, der selv var blevet fyret fra skibsværftet fire år tidligere, men som tidligere kolleger havde kaldt til for at gennemfører strejken.
Året efter blev Solidarnosc forbudt, og alle aktive blev sat i husarrest i kortere og længere perioder. Men Lech Walesa og mange andre fortsatte arbejdet for et frit Polen i det skjulte, og i 1983 fik Lech Walesa Nobels Fredspris. I 1988 blev der aftalt forhandlinger mellem myndighederne og polakkerne, der endte med Rundbordsforhandlinger i 1989, der førte til det første frie valg i Polen den 4. juni – i dag for 30 år siden.
– Det er datoen der er blevet anerkendt som slutdatoen for kommunismen i Polen, eller i al fald begyndelsen til enden for kommunismen. Efter valgene til Sejmen og Senatet, begyndte kommunistregimerne at bryde sammen andre steder, siger Michal Przepersk, fra institut for national erindring, IPN.
Valget betød en stor-sejr til Solidarnosc, der vandt de pladser der var stillet til rådighed. I kommunistpartiet udløste det chokbølger, da det kom helt bag på landets daværende ledelse. Senere på året blev det kommunistiske parti opløst i Polen.
Dagens betydning i Polen
På 20 års dagen for de første frie valg, altså i 2009, skrev den daværende polske ambassadør, Adam Halamski om dagens betydning for Polen. Den gang faldt dagen også sammen med valgene til Europa-Parlamentet, og indholdet beskriver den store betydning som dagen har for Polen og polakkerne.
Den 4. juni 1989 er en historisk dag for Europas vej til demokrati. Det var dagen for de første frie valg i Polen, og dermed i den kommunistiske østblok. Det var også det første tegn på Sovjetunionens endelige opløsning, der indtraf sig bare to år senere. Men for polakkerne var det mest af alt en lang og blodig kamp for frihed og demokrati. Derfor markerer vi torsdag, sammen med indbudte gæster og medier fra hele verden, 20 året for de første frie valg i Polen den 4. juni 1989.
50 år tidligere, den 1. september 1939, startede Anden Verdenskrig ud for Westerplatte ved Gdansk, Tropper fra Nazi-tyskland angreb Polen fra vest, og stormede ind over Polen til lands, til vands og i luften. Den 17. september gik Sovjetunionens Røde Hær ind og besatte Polen fra øst. Begge besættere udryddede systematisk polakkerne.
Krigens rædsler kender de fleste, men værst gik det for sig i Polen, som trods massiv modstand intet kunne stille op over for de talrige tyske og russiske styrker. Seks millioner polakker mistede livet. Polen blev underlagt Sovjetunionen efter Jalta-konferencen på Krim. Det var her, at krigens sejrherrer, USA, Sovjetunionen og England, skulle tegne et nyt Europa-kort efter seks års ødelæggende krig. De tre stormagter blev enige om at flytte Polens grænser og overlade store områder i den østlige del af landet til det kommunistiske Sovjetunionen.
Stor social ulighed, fødevaremangel og politiske spændinger var resultaterne af Sovjetunionens dominans i Polen. Alt blev styret fra Moskva, og polakkerne protesterede flere gange mod den sovjetiske undertrykkelse, bl.a. i 1956, 1968, 1970 og 1976.
Alle demonstrationerne blev slået hårdt ned af de kommunistiske myndigheder i Polen, der fik støtte af hæren og massive politistyrker. I 1978 blev biskop Karol Wojtyla fra Krakow i Polen valgt til pave Johannes Paul II. Et valg, som gav polakkerne håb og troen på en bedre fremtid.
I august 1980 besatte arbejdere skibsværftet i Gdansk og krævede forhandlinger med de polske myndigheder. Skibsværftets berømte elektriker Lech Walesa stod i spidsen for strejken, fik opbakning fra både arbejdere, akademikere og studerende i Polen – og Solidarnosc bevægelsen var en realitet.
Den polske opstand kulminerede med ’rundbords-forhandlingerne’ i foråret 1989, som førte til de første frie valg i Polen, som blev gennemført den 4. juni samme år. En sand dominoeffekt spredte sig over hele Østeuropa, ja til hele verden.
Mindre end et halvt år efter fik Ungarn sin frihed, og den 9. november 1989 så grænsevagterne passivt til, da tyskere på begge side af Berlin-muren begyndte at rive den ned. Flere lande fulgte i kampen for demokrat og menneskerettigheder, og i 1991 betød det Sovjetunionens og kommunismens endelige kollaps. Dermed var vejen banet for et nyt og genforenet Europa.
20 år er kun et øjeblik i historien, og derfor er det også en tanke værd, når vi den 7. juni skal sammensætte et nyt fælles europæisk parlament med repræsentanter fra 27 lande. For første gang har medlemmer fra de tidligere østeuropæiske lande, med Polen som det største, mulighed for at blive genvalgt til Europa-parlamentet.
Jeg håber, at mange danskere vil fejre 4. juni demokratiet og Europas genforening sammen med os, inden jeres europæiske kamp mod svenskerne to dage senere. Jeg håber også, at alle danskere, ja alle europæere, vil stemme til Europa-parlamentet.
I Polen ved vi nemlig, at demokrati og et samlet Europa ikke er en selvfølge, men noget der skal kæmpes for.
Adam Halamski, Polens ambassadør i Danmark i 2009.
