
GDANSK: Polens tidligere præsident Lech Walesa skal på turne i USA og Canada fra august til oktober. Turneen indledes på historisk årsdag.
Polens tidligere præsident Lech Walesa rejser på turne i USA og Canada.
Den 82-årige tidligere præsident og Nobel Fredspris vinder skal besøge 29 byer i perioden fra august til oktober. Første stop bliver i Los Angeles den 31. august.
LINK: LEX – Danmarks nationalleksikon om Lech Walesa
(Forsættes under)
Lech Walesa på turne
Indledningen på USA-turneen falder på 45 års dagen for den historiske aftale på Lenin Skibsværftet i Gdansk, hvor Lech Walesa på vegne af Solidarnosc underskrev aftalen om de første frie fagforeninger i et Warszawa-pagtland under Sovjetunionens kommunistiske styre.
(Fortsættes under)
Arrangørerne skriver om Lech Walesa turneen:
– Mød manden, der forsvarede frihed og blev en af verdens største ledere. Hans mod og visioner inspirerer millioner til at tro, at en bedre verden er mulig.
– Nu kommer Lech Walesa, den levende legende, der besejrede kommunismen og skubbede verden mod demokrati, til USA og Canada på sin første Grand Lecture Tour nogensinde. Lyt, når han tager dig med bag kulisserne på et af historiens største vendepunkter – og ind i den fremtid, vi skal bygge sammen.
– Deltag i en uforglemmelig aften med indsigt og inspiration med Nobels fredsprismodtager og banebrydende leder af Polens Solidaritets-bevægelse. Hans historie om at stå op for folket og hans varige indflydelse på demokratiet vil kaste lys over de muligheder, der ligger forude, skriver arrangøren forud for besøget.
Demokrati forkæmper
Lech Walesa er trods sin fremskredne alder fortsat aktiv i kampen for demokratiet, men han mener at demokratierne skal fornyes, og at nye tider kræver nye løsninger.
LINK: Lech Walesa på turne i USA og Canada
(Fortsættes under)
Lech Walesa besøg i Danmark
Lech Walesa har også været på flere besøg i Danmark. Seneste var i 2019 hvor han blev taget imod af bl.a. Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft. Lech Walesa mødtes også med den danske statsminister Mette Frederiksen, Folketingets formand – ligesom Walesa fik sit skjold hængt op i Hillerød, hvor alle modtagere af den danske Elefantorden har en plads. Dronning Margrethe tildelte Lech Walesa prisen tilbage i 1993, men først i 2019 lykkedes det at fuldføre prisuddelingen.

Lech Walesa besøg i LEGOLAND
Året før fløj han til Billund Lufthavn, og her besøgte Lech Walesa Koldinghus, Syddansk Universitet i Kolding, LEGOLAND og andre attraktive steder i området. I begge tilfælde var det Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen der tog i mod.
Lech Walesa blev også modtaget med fanfare af LEGOLAND Garden, da han ankom til Billund lufthavn. Det morede æresgæsten.
(Fortsættes under)
Lech Walesa besøgte også Danmark i 2005, da bogen Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa blev udgivet, og han besøgte Danmark og det danske kongehus i 1993. Besøget betød, at Lech Walesas hustru Danuta – og Danmark dronning – tog initiativ til nogle fælles sociale programmer for udsatte børn.
(Fortsættes under)
Det var Danuta Walesa der på vegne af Lech Walesa modtog Nobels Fredspris i Oslo i 1983. Prisvinderen kunne godt rejse ud af Polen, men frygtede at myndighederne ikke ville lukke ham ind igen, når han ville tilbage.
Lech Walesa turneen afsluttes i Vancouver, Canada den 30. oktober.
LINK: LEX – Danmarks nationalleksikon om Lech Walesa




