Lech Walesa søn fundet død

lech_walesa_jens_moerch_polennu

Lech Walesa, der er 73 år gammel, fik søndag aften besked om, at hans 43-årige søn Przemyslaw er fundet død i sin lejlighed i Gdansk. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

LÆS  Lech Walesa redder billede af Jomfru Maria ud af toilet

OPDATERET: Den 42-årige grænsevagt Przemyslaw Walesa, søn af Lech Walesa, er fundet død i sin lejlighed søndag aften.

LÆS  Hvid og rød rosende solidaritet med Lech Walesa

Politiet i Gdansk blev søndag aften klokken 20 kaldt til en lejlighed i Gdansk, hvor de efter henvendelse fra et familiemedlem fandt liget af Przemyslaw Walesa, der er søn af Polens tidligere præsident og Nobels Fredspris modtager Lech Walesa.

LÆS  To polakker blandt dræbte gidsler i Gaza

Ukendt dødsårsag

Politiet har endnu ikke bekræftet identiteten på den afdøde, men de lokale medier citerer RMF FM for at der er tale om den 42-årige Walesa. Oplysninger vi siden har fået bekræftet. Det var en bekendt til præsidentsønnen der tilkaldte politiet, og en obduktion skal nu vise hvad dødsårsagen er. Der er efter hvad polennu.dk erfarer, ikke noget der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse. Men det vil politiets undersøgelser og obduktionen kunne fastslå.

LÆS  To polakker blandt dræbte gidsler i Gaza

Skabte overskrifter

Modsat faderen og broderen Jaroslaw, har Przemyslaw ikke blandet sig i politik. I mange år har Przemyslaw Walesa arbejdet som grænsevagt, men har dog ved flere lejligheder skabt overskrifter i Gdansk. To gange har han kørt spritkørsel, og har blandt andet torpederet en politibil med en promille på 1,99.

LÆS  Holland vil ikke længere udlevere mistænkte til Polen

Przemyslaw Walesa er fraskilt, og efterlader sig to børn fra sit ægteskab.

Otte børn

Przemyslaw Walesa var det tredjefødte ud af otte børn som Lech og Danuta Walesa er forældre til. Przemyslaw blev født i 1974 efter Bogdan og Slawomir, men før Jaroslaw, Magdalena, Anna, Maria Victoria og Bridget Walesa.

Ønsker fred

Jaroslaw Walesa skriver i en kommentar på vegne af Walesa-familien kort før midnat søndag, at hele familien er dybt berørt over at en søn, bror og far pludselig er blevet taget fra dem. Jaroslaw Walesa beder samtidig om, at familien nu får mulighed for at bearbejde sorgen sammen i fred og ro alene – og at det respekteres.

LÆS  Hvid og rød rosende solidaritet med Lech Walesa

Jaroslaw Walesa er medlem af Europa-Parlamentet for Borgernes Platform (PO), hvor han også er formand for en tænketank i partiet. Inden årsskiftet meddelte Jaroslaw Walesa at han stiller op som borgmester i Gdansk til valget om to år.

LÆS  Myndighederne advarer om flere oversvømmelser