Lech Walesa vil mægle i konflikten med Hviderusland

Polens tidligere præsident og Solidarnosc-helt fra skibsværftet i Gdansk, Lech Walesa, har tilbudt at mægle i konflikten mellem Polen og Hviderusland. Arkivfoto.

LÆS  Forbud mod hviderussiske fly i luftrummet over Polen

GDANSK: Lech Walesa har tilbudt at mægle i konflikten mellem Hviderusland og det polske mindretal i landet. I næste uge mødes EU-landene om konflikten.

LÆS  Lech Walesa går med fyret dommer på arbejde

Strejkelederen, der stod i spidsen for Solidarnosc på skibsværftet i Gdansk i 1980, den tidligere præsident og modtager af Nobels fredspris Lech Walesa, har tilbudt at mægle i det anspændte forhold mellem Hviderusland og det polske mindretal i landet.

Forståelig reaktion

– Jeg har altid arbejdet for at Polen skulle være medlem af NATO og EU, sammen med både Hviderusland og Ukraine.

LÆS  Lech Walesa ønsker stærkere europæisk integration

– Havde Europa fra starten været mere helhjertede i at starte optagelsesprocesserne for Hviderusland, og hjulpet landet med at indfri deres forventninger til EU, så havde præsident Lukasjenko været en større tilhænger af EU i dag, siger Lech Walesa til Polskie Radio i Gdansk.

Beklager

Lech Walesa beklager, at hans arbejde for at bringe Hviderusland tættere på Europa ikke er lykkedes. Han forstår godt, at den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko er ved at vende ryggen til både EU og Polen.

LÆS  Hærværk på ambassade i protest mod grænsemur

Ingen kommentar

Lech Walesa siger, at han er klar til at mægle, og han tror på, at han kan ’dæmpe situationen’. Til gengæld vil han ikke svare på, hvad han mener de polske myndigheder bør gøre.

LÆS  Lech Walesa: EU skal redde Polens demokrati

Fredsmægler

Det er ikke første gang, at den tidligere præsident og Nobelprismodtager optræder i rollen som mægler. Under Orangerevolutionen i Ukraine for fem år siden, var det også Lech Walesa der overtalte de daværende myndigheder til at gennemføre et nyt og retfærdigt valg.

Lech Walesa sagde dengang til landets ledere, at hvis ikke de lavede en ny afstemning, så ville de om kort tid ’hænge og dingle i lygtepælene’ i Kievs gader.

LÆS  Uffe Ellemann-Jensen: Lech Walesa er udsat for et beskidt politisk spil

Det er endnu uvist, om Donald Tusk og den polske regering tager imod tilbuddet fra Lech Walesa.

LÆS  Ambassadørerne fra EU og Polen udvist af Hviderusland

Opposition og mindretal i Bruxelles

Næste skridt i konflikten mellem Hviderusland og det polske mindretal i landet, bliver når EU’s udenrigsministre mandag mødes for at drøfte situationen. Det ventes at Angelika Borys, formand for det polske mindretal i Hviderusland og landets oppositionsleder, Aleksandr Milinkievitch deltager i en del af udenrigsministermødet i Bruxelles.

Onsdag holder EU-parlamentet møde, og formanden har allerede meddelt, at parlamentet vil udsende en resolution der fordømmer de hviderussiske angreb på minoriteterne i landet.

Det ventes at EU laver et politisk kursskifte i forholdet til Hviderusland, indtil landet lever op til de internationale aftaler.

LÆS  Sikkerhedstjenesten: Polsk luftrum krænket i nat