Ledende medlemmer af PiS-partiet smidt ud

    Joanna_Kluzik-Rostkowska_PiS_Polen

    Sejmen-medlem Joanna Kluzik-Rostkowska, der var hjernen bag Jaroslaw Kaczynskis præsidentvalgkamp i sommer, er smidt ud af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).


    WARSZAWA: To yngre moderate medlemmer af Lov og Retfærdighedspartiet er smidt ud efter kritik af Jaroslaw Kaczynski og partiets øvrige ledelse.


    Sejmen-medlem Joanna Kluzik-Rostkowska, der var hjernen bag Jaroslaw Kaczynskis præsidentvalgkamp i sommer, er sammen med Elizabeth Jakubiak smidt ud af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

    Ekskluderet fredag

    Lov og Retfærdighedspartiets leder i Sejmen, Mariusz Blaszczak, meddelte på et pressemøde fredag, at partiet havde besluttet at udvise Joanna Kluzik-Rostkowska og Elżbieta Jakubiak for ’aktiviteter, der er skadelige for partiet’ under den lokale regering kampagnen.

    Både Kluzik-Rostkowska og Jakubiak var moderate medlemmer af oppositionspartiet Lov og Retfærdighed, og har stor appel til de moderate og yngre PiS-tilhængere.

    Ingen ny leder

    Men deres kritik af partiet blev for meget for PiS-ledelsen med Jaroslaw Kaczynski og Zbigniew Ziobro i spidsen.
    Ziobro nævnes i de polske medier som en mulig afløser for Kaczynski, selv om han i weekenden understregede, at han ikke vil være formand for PiS.

    Meningsmåling

    I de polske meningsmålinger står regeringspartiet Borgernes Platform (PO) til en stor sejr ved kommunal- og regional valgene den 21. november, mens Lov og Retfærdighedspartiet mere og mere ligner et parti i opløsning, skriver flere polske medier.