KØBENHAVN: 400-året for Danmarks første repræsentation i Polen er gået, og der er rigtig god plads til forbedringer i det nye år, mener polennu.dk redaktøren.
Året, der gik, var et særligt historisk år for Danmark og forholdet til Polen. I 1625 etablerede Danmark nemlig den første repræsentation i Gdansk, og det var blot nummer to efter ambassaden i Stockholm. Det var for 400 år siden.
Et stort anlagt jubilæum, som de tidligere danske og polske ambassadører lagde stor vægt på skulle fejres markant, blev langt fra gennemført, som det ellers var tænkt.
Jeg vender tilbage til 400 året senere i dette skriv, for Danmark og Polen satte også sit præg mange andre steder i verden og ikke mindst i EU gennem vores to landes formandskaber i 400 året.
Udfordringer i øst og vest
Ruslands anden angrebskrig mod Ukraine fortsatte – og vi fik en amerikansk præsident, der lyver om hvad som helst, er selvoptaget i voldsom grad, og som måske kun troværdigt kan aflæses af psykologer og psykiatere. Og samtidig en præsident, der bevidst eller ej, følger en ekstrem højredrejet plan, hvor alt handler om forretning og magt – og ikke om internationale aftaler og konventioner.
Udfordringen fra USA, der ønsker at overtage Grønland, vendte også op og ned for mange sædvanlige forestillinger om aftaler mellem venligtsindede lande.
LINK: Danmark og Polen i 400 året
(Fortsættes under)
Mange andre ting stjal også opmærksomheden fra alverdens planer. Ikke mindst det stigende pres mod indblanding i indre europæiske anliggender fra såvel amerikansk som russisk side samt en stigende radikalisering i de europæiske samfund. På positivsiden gav 2025 Europa en sjælden chance for at stå sammen og skabe nye alliancer.
Af lyst eller nød – sammenholdet er blevet helt unikt, når man ser bort fra Putins venner i EU, der allerede er indfanget af egen velstand og Moskvas ambitioner om storhed.
Men det har vores to landes EU-formandskaber også fundet veje ud af. De to landes regeringschefer har i 400-året vist vejen til europæisk enighed, og det er gjort stålsat og i fuld bevidsthed om vigtigheden af sammenholdet. Imponerende indsats fra Donald Tusk og Mette Frederiksen i det forgangne år.
Krigen i Ukraine er kommet tættere på danskerne. I Polen har man i årtier kendt Putins hede drømme om at genoplive Sovjetunionen og få de tidligere Østblok-lande i Warszawa-pagten tilbage – og mere til.
Længe har skiftende polske regeringer med mere eller mindre held advaret resten af Europa om de russiske hensigter. Ikke mindst har stærke tyske interesser for billig energi gjort, at Moskva har haft frit spil på mange områder. Og stadig har det, ikke mindst når det gælder medier.
Hvad er krig?
Selv om det hævdes, at Rusland ikke er i krig med Europa, så passer det ikke. Men det er korrekt, at krigen ikke er fuldskala krig og ikke med krudt og kugler, som vi kender det fra tidligere og i Ukraine.
Det er blevet mere avanceret med en såkaldt hybridkrig på en lang række områder – områder, som vi som regel først opdager, når det er for sent. En del af denne hybridkrig har ramt infrastruktur – det gælder bombesprængninger og sabotage i Polen, og også i Danmark er kritisk infrastruktur hele tiden truet. I midten af december udsendte Forsvars Efterretningstjeneste en rapport om angrebene mod Danmark.
Desinformation og fake
Desinformationen finder sted med falske budskaber, der har til formål at sprede intern uenighed mellem os og få os til at vende os imod det etablerede samfund; mod retsstaten, mod EU, mod NATO og alle de værdier, som den demokratiske verden bygger på.
Desinformationen er så gennemført, at traditionelle medier i Danmark og andre lande ganske ukritisk ofte viderebringer budskaber fra Kreml. Putin kan spillet, og det i en ny tid, hvor kriminelle hjælpes på vej af nye teknologier og grænseoverskridende muligheder. Putin kender vilkårene – han ved alt om, hvordan man kommunikerer i en fri verden. Man kunne ønske at mange redaktører i vores del af verden var mere bevidste om den del af Putins krigsførelse.
Bevidstheden om, at de russiske medier styres fra Kreml, synes mange russisk-kyndige korrespondenter ofte at have glemt, når de indhenter informationer i landet. Det skinner også ofte igennem, at nogle journalister er imponeret af Rusland eller har fået sit første kys i Moskva – og måske derfor har lidt svært ved objektivt at se, hvad der sker i Putins Rusland.
LINK: Danmark og Polen i 400 året
Franske Napoleon sagde for mange år siden, at han frygtede en fjendtligsindet journalist mere end 1.000 bajonetter. I Polen har man afsløret små mediekoncerner, som kun har til formål at sprede falske budskaber og få os til at miste tilliden til vores politikere. Det er også kendt, at partier, medier og politiske interesseorganisationer ofte støttes indirekte eller direkte af Moskva for at deltage i dette arbejde.
I Danmark har vi mindst et medie, der arbejder for Putins interesser, i Polen er der mere end 20, og de er godt organiseret. De er også hovedårsagen til, at mange polakker er blevet mere ustabile i støtten til Ukraine, stik modsat den polske regering. Putins hede drømme har været kendt længe i landet, som har prøvet at være i russisk klør og kender metoderne.
Første klare advarsel
I 2008 tog Putin Georgien, og præsidenterne for de tre baltiske stater, Polen og Ukraine fløj omgående på en livsfarlig tur i det polske præsidentfly til hovedstaden Tbilisi for at vise solidaritet og advare verden om Putin. Europa sov blot videre.
Året efter foreslog diktator Putin den daværende – og nuværende – statsminister Donald Tusk på et møde i Gdansk, at Polen og Rusland skulle dele Ukraine mellem sig. En besked som Tusk straks sendte videre til EU og NATO, hvor det blev tolket som russisk humor, som Tusk bare ikke forstod. Det til trods for, at Donald Tusk kan flydende russisk – og kender alt til den særlige russiske ”humor”.
Europa sov videre, og Putin kunne nemt indtage Krim og andre dele af Ukraine i 2014, hvor Putin forinden har forpurret en samarbejdsaftale mellem Ukraine og EU. I Europa trak man på skuldrene og tænkte, at det måske var rimeligt nok.
Derfor tænkte Putin sikkert også i 2022, at det blot ville tage nogle dage at erobre Ukraine. Forberedelserne til det var gjort sammen med tyskerne med etableringen af gasledning Nord Stream uden om Ukraine, så landet ikke kunne blokere for de store indtægter fra gas til Tyskland, når russerne invaderede igen.
Men så sagde Europa endelig fra, om end det krævede nye tyske toner og pres fra lande som Polen og Danmark.
Også i 2025 sagde Europa fra overfor de russiske ambitioner, ikke mindst takket været det stærke samarbejde mellem den danske og den polske statsminister – Mette Frederiksen og Donald Tusk – gennem EU-formandskaberne, der har krævet langt mere end formelle ord og hensigter.
Uanmeldt dansk præsidentbesøg?
Der gik dog lidt skår i glæden, da Mette Frederiksen pludselig besøgte den polske præsident Karol Nawrocki i Warszawa, tilsyneladende uden at den polske udenrigsminister og regeringen var orienteret om mødet.
Den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, skrev sin uforbeholdne mening om den danske statsministers besøg hos præsidenten på de sociale medier. Han slettede dem dog igen, tre timer før han skulle lande i København til et EU-møde.
Kaos på ambassaderne
Den stærke enighed på regeringschef-niveau har ellers udvandet udenrigsministeriernes og ambassadernes roller under EU-formandskaberne. Enigheden på topniveau har også betydet færre udfordringer og opgaver for vores to landes ambassader… udover logistikken til de mange møder under EU-formandskaberne. Det er et heldigt sammenfald, da ambassaderne i både i København og i Warszawa har været ramt af problemer og bøvl.
I København
Polen har faktisk slet ingen ambassadør i Danmark med udgangen af 2025. Da Tusk-regeringen kom til, ville den udskifte den respekterede ambassadør Antoni Falkowski med en polsk diplomat fra Stockholm, Ewa Debska.
Falkowski var udpeget af den tidligere regering. Men den polske præsident vil ikke skrive under på den nye udnævnelse, hvilket betyder, at Debska formelt er leder af ambassaden, men ikke er ambassadør.
I den polske forfatning er det regeringen, der udpeger ambassadørerne, og præsidenten skal skrive under formelt, som det sker i Danmark med Kongens underskrift. Men i Polen blokerer præsidenten for de formelle skridt, hvilket ingen formentlig havde forestillet sig kunne ske, da forfatningen blev skrevet.
LINK: Danmark og Polen i 400 året
Det akavede skift på ambassaden har også betydet, at de nye folk, der er kommet til, ikke har fået den normale introduktion fra sine forgængere. Derfor har Polens ambassade mest af alt været praktisk logistikkontor for EU-formandskabet i 2025 og ikke præsteret aktiviteter og udadvendte aktiviteter i et omfang som tidligere.
Ambassaden fik dog tid til aktivt at markere 400-året for Danmarks første repræsentation, selv om det primært er en dansk markering. Fejringen fandt sted på det store polske sejlskib Dar Mlodiezy, der deltog i det prestigefyldte Tall Ships Race i Esbjerg, og hvor den polske turistorganisation var en aktiv partner.
Danmark i Warszawa
Også på den danske side har der været udskiftning. Ikke blot når det gælder ambassadøren, men i løbet af 2025 har der også været en sand hjerneflugt fra Danmarks ambassade i Warszawa.
Danmark har fået ny ambassadør i Warszawa efter, at den populære Ole Toft havde præget det dansk-polske samarbejde på imponerende vis i sin periode.
Danmark har stærke traditioner for stærke repræsentanter i den polske hovedstad, men valgt af diplomat, der kommer direkte fra Ruslands hovedstad i en krigssituation, virker ikke gennemtænkt fra det danske udenrigsministeriums side.
Enhver polsk relation vil tage imod en person med den baggrund med stor skepsis og mistillid, da de ved, hvor dygtige folkene i Kreml og andre steder i Rusland er til at manipulere og afpresse. En helt unødig risiko at løbe fra dansk side, uanset hvad der ellers er af god faglig baggrund, som efterspørges.
Den samme uvidenhed har også ramt Danmarks Radio, der vil oprette en afdeling i Warszawa, ledet af en journalist med et russisk afsæt og en tvivlsom baggrund i Ukraine.
I begge tilfælde er valget uklogt eller ligefrem dumt, hvis man vil opnå noget seriøst i Polen.
Trods EU-formandskaberne er det da også beskedent, hvad man har hørt fra ambassaden, og bedre er det ikke blevet af, at mange nøglemedarbejdere har forladt det danske hovedkvarter i den polske hovedstad. Det har man kunnet mærke på flere områder. Det gælder ikke mindst indsatsen for dansk kultur i Polen.
I 2019 lukkede Danmarks Kulturinstitut i Polen til trods for, at det var her idéen med instituttet oprindelig blev født. Argumentet dengang var, at ambassaden i Warszawa fik flere ressourcer til at øge den danske kulturindsats i Polen, som er et af Danmarks vigtigste nabolande, selv om det kniber med bevidstheden om det.
Der var da heller ingen jubel at spore dengang hos den daværende succesfulde polske ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, der i dag er viceudenrigsminister i Donald Tusk-regeringen.
Ambassaden kan meget nemt øge aktivitetsniveauet på den kulturelle front og gøre det bedre end i 400-året.
400-året
I 2025 var det som nævnt 400 år siden, at Danmark åbnede sin anden repræsentation – det var i Gdansk. I årene op til jubilæet har den danske ambassade og konsulatet i Gdansk arbejdet intenst på aktiviteter i den forbindelse, og mange var involveret i forberedelserne, om end der ikke var lagt endelige planer.
Der skulle sættes fokus ikke mindst på Kong Frederik X’s forhold til Polen i jubilæumsåret. Det var nemlig Kong Christian IIII, der åbnede repræsentationen i Gdansk.
Danmarks Kong Frederik X besøgte da også Polen som det første land i sin rolle som konge – og han har tidligere besøgt Polen som kronprins mange gange. Han deltog også i markeringen af 100-året for Polens genopståen som nation i 2018 i Warszawa. Det nu danske kongepar fejrede også i sin tid deres 10-års bryllupsdag i Polen.
I Polen – der selv har været royal – er den danske konge og dronning meget populære. Men der er endnu flere royale historier mellem Danmark og Polen.
Harald Blåtand
I 2025 begyndte et fælles dansk-polsk projekt om at finde Harald Blåtand. Historikere er overbeviste om, at resterne af ham ligger i nærheden af vikingebyen Wolin i Polen. Forskningsprojektet løber frem til 2027, og fra dansk side er det Aarhus Universitet, der deltager. Det hævdes, at Harald Blåtand blev alvorligt såret og flygtede til vikingebyen Wolin, hvor han døde, men hans jordiske rester er aldrig fundet.
Bluetooth kender alle i dag, men ikke alle ved, at det er Harald Blåtand, der lægger navn til. At han blev valgt som inspirator for Bluetooth, skyldes hans evne til at samle folk. Og det gjorde han – ikke mindst mellem Danmark og Polen.
I Danmark er der flere steder, som fører tiden tilbage til vikingetiden. Et af dem er i Jelling i Midtjylland, hvor der stadig er en samlingsplads, hvor Harald Blåtand holdt hof. Her er der også to gravhøje og to runesten med forbindelse til den danske blåtand.
Men også Koldinghus har spillet en rolle i Danmarks 400 år med Polen. Koldinghus er et kongeslot og middelalderborg, hvor polske styrker i 1658 fordrev svenskerne og reddede danskerne og Danmark. Der er mange historier mellem Polen og Danmark, som burde have været fortalt fra dansk side efter 400 år i Polen.
Polakkerne lavede en fejring af Danmarks entre i 1625, mens der fra dansk side ikke er skabt den mindst synlighed i forbindelse med det historiske 400 år. I den danske ambassadørs opslag på sociale medier nævnes det, at han har været i Gdansk og hilst på borgmesteren i forbindelse med en messe og de 400 år.
Men det er ikke noget der er nævnt i medierne i Gdansk, og ej heller på byens nyhedshjemmeside, som ellers skriver alt om hvad den populære borgmester Aleksandra Dulkiewicz foretager sig.
Mindre trafik fra dag til dag
Det gjorde også ondt i de dansk-polske relationer, at Ryanair i 2025 lukkede alt ned i Billund Lufthavn, hvilket betød at mange ruter til Billund blev lukket. Det var regeringens turistafgift, der fik flyselskabet til at trække sig, men alligevel opretholder Ryanair fly fra Aarhus og København til blandt andet Polen.
Fra Billund kunne man igen ved årets udgang flyve direkte til Warszawa, Gdansk og Katowice i Polen. Men Ryanairs pludselige nedlukning betød, at Billund Lufthavn havde 800.000 færre rejsende sidste år end i 2024, og mange af dem var polske. De mange lukkede ruter til Polen fra Billund har ramt lokalområdet hårdt. Polakker bruger mange penge, når de rejser, så det har kunnet mærkes på regionens turistattraktioner.
Danmark bør rette mere fokus på Polen
400-året for Danmarks repræsentation i Polen blev da også lidt af en nytårsfuser. Jubilæet skulle – som det var planlagt oprindeligt – have været brugt til at øge kendskabet til vores to lande blandt landenes befolkninger.
Manglende viden – og måske fordomme – betyder, at mange danskere ikke har blikket rettet mod Polen – og det er en skam. I 2025 besøgte direktøren for Ringkøbing Handelsstandsforening de polske byer Sopot og Gdansk og fik vendt op og ned på sine egne forestillinger og fordomme. Det skrev vi en artikel om hos polennu.dk.
Tilfældet er ikke enestående, og det vidner om hvilke informationsopgaver, der venter for at lukke danskernes øjne op for det fantastiske Polen og de imponerende polakker.
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen sagde det allerede for mange år siden: – Jeg er dybt imponeret – Polen er en af vores mest spændende europæiske partnere, der er bare så få danskere, der er rigtig klar over det.
Fremgang i 2026
Polen er et spændende land, og et land hvor alting går stærkt. Der er ikke langt fra tanke til handling i Polen, og det afspejles da også tydeligt i den enorme vækst, som landet har. Polen hører nu til blandt verdens 20. største økonomier.
Polen vil bygge Europas største hær og har efter den russiske anden invasion af Ukraine fået endnu større betydning for forsvaret af hele Europa.
LINK: Danmark og Polen i 400 året
Store danske virksomheder har for længst opdaget mulighederne i Polen og driver forretning med stor succes, mens det fortsat kniber for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Flere og flere danskere vælger dog Polen som rejsemål, selv om vi fortsat halter bagud i forhold til vores svenske og norske broderfolk. Og det er ikke uden grund, at Polen internationale har udviklet sig til en turistmagnet med et serviceniveau, der er langt over gennemsnittet i Danmark, selv om mange danskere måske har en anden opfattelse.
Warszawa er f.eks. netop udpeget til den mest spændende europæiske by at besøge i 2026, men også mange andre polske byer og attraktioner bliver hædret internationalt.
I år er det 100 år siden, at havnebyen Gdynia blev grundlagt som by. Danmark hjalp med at bygge havnen i den attraktive havneby i årene op til. Men det er en ganske anden historie, som ambassaderne i Danmark og Polen kan bruge i det kommende års arbejde. Nu da de turbulente ambassader ikke længere har EU-formandskaber at tænke på, så er der en ny oplagt chance for, at vise og udstille de stærke dansk-polske historiske bånd.
Vi ønsker vores læsere et godt nytår, og trods de udfordrende tider, så er der et historisk stærkt sammenhold i EU – og stærke relationer mellem danskere og polakker – så det skal nok gå alt sammen…
Jens Mørch, chefredaktør polennu.dk
Fotooversigt – se beskrivelser herunder
De ni billeder fra forsiden. Fra øverst venstre mod højre og nedefter:
1 – Gdansk borgmester Aleksandra Dulkiewicz, Polens tidligere præsident og modtager af Nobels Fredspris Lech Walesa, Polens statsminister Donald Tusk og EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i forbindelse med EU-formandskaberne.
2 – Det historiske og berømte Hotel Bristol, der ligger op ad præsidentpaladset i Warszawa.
3 – Yngste medarbejder hos polennu.dk, Nikolaj, mest kendt i rollen som rejseanmelder sammen med sin mor, men her uden mor og som guide på en pressetur for polske journalister. Nikolaj ses her efter en vellykket introduktion af Jelling Kirke.
4 – De polske håndboldkvinder er de 11. bedste i verden.
5 – Polens tennis darling nummer et og verdens nummer to, Iga Swiatek, slapper af på stranden.
6 – Den imponerende bjergby Zakopane i de sydpolske bjerge, hvor der ofte holdes VM-konkurrencer.
7 – Bogen: Lech Walesa and the fight for democrazy, der udkom i USA i forbindelse med Walesa USA-Canada tour i efteråret. Det var hans længste turne nogensinde udenfor Polen. Bogen er skrevet af en dansker.
8 – EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas, den polske statsminister Donald Tusk og den danske Mette Frederiksen, under alvorlige samtaler om Rusland og Ukraine.
9 – Polen fik ny præsident i 2025. Valget faldt på den ukendte Karol Nawrocki, der kommer fra Sopot-området, og som var støttet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).
Flere nyheder?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.
