For to uger siden viste alle målinger, at Komorowski ville vinde præsidentvalget uden en anden valgrunde. Hvad gik galt?
I aftes klokken 21.30 var det både sikkert og vist.
Bronislaw Komorowski vandt med 41,5 procent af stemmerne ved det polske præsidentvalg, søndag.
Vælgerne belønnede Polens mest troværdige politikere (iflg. en meningsmåling fra marts, red.) og hans parti, for at have styrket den polske økonomi og opnået gode samarbejdsresultater i udlandet, både i forhold til EU, NATO, Rusland og USA.
Komorowski er formand for Sejmen og medlem af regeringspartiet Borgernes Platform, og da valget blev udskrevet efter den tidligere præsidents tragiske død i Smolensk 10. april, var der ikke mange, der levnede hans modkandidat, den afdøde Kaczynskis tvillingbror, Jaroslaw, mange chancer for at blive valgt.
Alligevel er det lykkedes for det broder-stiftede parti, Lov og Retfærdighed (PiS) at opnå 36,5 procent af stemmerne, og hindrede dermed Komorowski i at blive valgt i første runde.
I ugerne op til valget så det ellers ud til, at den fungerende præsident ville opnå mere end de 50 procent af stemmerne der skal til, for at kunne flytte permanent ind i præsidentpaladset for de næste fem år. Men hvorfor lykkedes det alligevel den meget kontroversielle og stridbare personlighed: Jaroslaw Kaczynski, at få så stor opbakning?
En af grundene er formentlig, at Kaczynski har været bemærkelsesværdig afdæmpet i sin retorik op til valgets første runde, og naturligvis har tabet af hans tvillingbror og hans stadig mere og mere syge mor, givet ham mange sympatistemmer. Men svarene kan være endnu flere.
Selv om ingen, udover PiS-kampagnestab, tror på at Jaroslaw Kaczynski kan vinde præsidentvalgets anden runde den 4. juli, så er der alligevel mange grunde til, at Komorowskis stab og regeringspartiet ikke bør sove helt roligt om natten de næste to uger.
Russisk roulette
Det tragiske flystyrt i Smolensk har givet næring til konspirationsteorier med beskyldningerne mod russerne for at have haft en finger med i spillet.
Andre mener at Tusk-regeringen og Putin har opfundet en forklaring, der tilgodeser alle parter, og selv om langt hovedparten af polakkerne allerede har erkendt, at det formentligt alene var en pilotfejl der var skyld i ulykken, så vil nye oplysninger kunne sætte gang i beskyldninger, til fordel for Kaczynski, der ikke har mange varme russiske følelser, modsat hans rival der søger tilnærmelser og forbedringer i forholdet til både Bruxelles og Moskva.
En ny historie, sand eller falsk, kan bringe usikkerhed om årsagen til flyulykken, og det vil hævet over enhver tvivl kaste mange vælgere direkte i armene på Kaczynski.
Smolensk katastrofen er stadig en tikkende bombe under valgkampen, ligesom Katyn-sagen der var anledningen til flyveturen, fortsat er et åbent sår i det polsk-russiske forhold.
Oversvømmelser
Oversvømmelserne der har ramt Polen og medført store ødelæggelser har heller ikke gavnet regeringens kandidat til præsidentposten. Mange polakker mener, at regeringen har skulket med digerne, selv om de blev advaret ved oversvømmelserne i 1997.
Mange polakker mener også, at de erstatninger som er udbetalt langt fra er tilstrækkelig for at udbedre skaderne.
Den utilfredshed rammer uden tvivl også Komorowski, måske er det ligefrem hele forklaringen?
Det passer i al fald fint med timingen i tilbagegang i meningsmålingerne op til valget.
Ferietiden
Et andet forhold, der også kan få indvirkning på resultatet af valgets anden runde, er tidspunktet. De moderne og vestligt orienterede polakker er typiske Komorowski tilhængere, men det er også den gruppe af polakker, der flittig tager på ferie i udlandet, eller på anden måde er væk fra hjemmet den 4. juli.
Det kan svække Komorowski.
Hver sit bagland
Komorowski har sin opbakning i det nordlige og østlige Polen, og blandt de unge, de velhavende og de reformsøgende kræfter i landet.
Jaroslaw Kaczynski har sin opbakning i den sydlige og østlige del af Polen, og blandt de gamle polakker, og ikke mindst blandt de fundamentalistiske katolikker. Kaczynski er også et symbol for en stærk polsk nationalisme. Han bor stadig hjemme hos sin mor nord for Warszawa, selv om hun nu er på hospitalet.
Den umulige sammenligning
Selv om mange danske medier ihærdigt gør forsøget, så er det svært, eller stort set umuligt, at drage paralleller mellem de partipolitiske landskaber i Danmark og Polen.
Hvis man alligevel gør forsøget, så er de centrum-liberale i regeringspartiet Borgernes Platform mest af alt en blanding mellem Venstre, Socialdemokratiet og lidt SF, mens Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) mest af alt er en kloning af Dansk Folkeparti, De Konservative, Enhedslisten og lidt Socialdemokratiet.
Og dem har man i øvrigt to af i Polen. Et med gammel-kommunister og et uden. Gav det mening?
I Polen er det andre ting der tæller, end de værdier og traditioner vi kender fra de danske partiers principprogrammer, derfor kan man heller ikke analysere valgresultatet og de politiske konsekvenser på samme måde som man normalt gør i Danmark.
Alligevel er det dog overvejende sandsynligt, at mange af de stemmer som de øvrige otte kandidater fik, hovedsagligt vil tilfalde Komorowski i valgets anden runde. Men i polsk politik er intet sikkert, og mens vi venter på næste valgrunde, kan både afsløringer, vejrguder, russere og polske medier vende op og ned på stemningen i Polen, og dermed også på valgresultatet den 4. juli.
Men, hvis polakkerne fortsat ønsker en udvikling i retning af et moderne Polen, og hvis polakkerne vil mere samarbejde og samhandel med det internationale samfund – så vil det være hasardspil på et højt niveau, at vælge en kopi af den tidligere præsident til landets højeste embede.
Jens Mørch
Redaktør
