EU har udnævnt 115 ambassadører til den nye fælles udenrigstjeneste. Men kun to er fra et af de ti ‘nye’ medlemslande.
Udnævnelsen af bare to ambassadører fra de ti ’nye’ EU-lande, ud af 115 ambassadører i alt, viser EU fra en side, der ikke alene modarbejder den tanke som udgør hele fundamentet for den europæiske union, men som også genopliver et Europa i øst og vest, som kun er med til at skabe tvivl og usikkerhed om Europas fremtid.
EU og NATO forspildte chancen for at indlemme Ukraine i et tættere samarbejde, og selv om alt går fremad i samarbejdet mellem Bruxelles og Warszawa, så giver ugennemtænkte beslutninger, som de ensidige udnævnelser, næring til kræfter i Polen der vil stoppe EU’s indflydelse og den fælleseuropæiske integration.
Embedsmændene i EU vil uden tvivl besvare kritikken med, at der ikke var egnede kandidater fra andre lande. Man behøver dog blot et overfladisk kendskab til EU-embedsmændene, for at vide, at det i dag stort set er umuligt at blive ansat i EU-systemet, medmindre man kender en der er der i forvejen.
Vi så med al tydelighed, hvad et stigende og opmuntret had til Moskva betød for det polske præsidentvalg i juni og juli. En tilsvarende reaktion kan nemt antændes igen i Polen, men mod Bruxelles, selv om polakkerne er det mest EU-venlige folkefærd blandt medlemslandene.
Der skal ikke mange tilsvarende dumme EU-beslutninger eller klodsede embedsmandsmænd til, før en ny stemning kan piskes op i Polen, men denne gang mod den europæiske hovedstad.
Og polakkerne skal snart til valg igen, lige midt under Polens formandskab i EU. Hvis EU ønsker et Polen med Kaczynski og hans fløj som repræsentanter for de polske interesser, så er Bruxelles på den helt rette vej. Hvis man vil en anden vej, skal man skride til handling.
Udnævnelsen af EU-ambassadørerne er en hån mod det europæiske samarbejde, og det skaber vrede og mistillid langt ud over de polske grænser.
Hvis Bruxelles vil et samlet Europa, bør man udnævne nye ambassadører, der repræsenter hele Europa.
