Lektor Svend Gottschalk Rasmussen er en populær kommentator om Polen og polske forhold. Han kan ikke se ideen med at sammenlægge polsk og Balkan-studierne på Københavns Universitet. Arkivfoto.
ODENSE: Lektor Svend Gottschalk Rasmussen kan ikke se meningen med at sammenlægge polsk og Balkan-studierne på Københavns universitet for at redde polsk.
Lektor fra Syddansk Universitet, Lektor emeritus, cand.mag. og Polens ekspert, Svend Gottschalk Rasmussen, kan ikke se meningen med at redde polsk studierne ved at slå dem sammen med Balkan-studierne. Det siger han til polennu.dk, som en kommentar til planerne i Københavns Universitet om at redde de sidste danske uddannelser i polsk.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Uddannelser i polsk på danske universiteter lukker
Polsk indstillet til lukning
Dekanen på Københavns Universitet havde indstillet polsk studierne til lukning, men valgte i sidste øjeblik at åbne for en debat, der i bedste fald kan betyde at polsk studierne forbliver, dog som en del af Balkan-studierne.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Beslutning om at lukke uddannelser i polsk udsættes
Tilfredshed med sammenlægning
En studievejleder og tidligere polsk studerende på København Universitet, Thomas Rasmussen, har ellers udtrykt tilfredshed med planerne for at redde polsk ved en sammenlægning. Men det geniale i den plan kan Svend Gottschalk Rasmussen ikke få øje på.
polennu.dk har spurgt lektoren hvad Polen og Balkan har til fælles kulturelt og historisk?
– Der er faktisk næsten ingen berøringspunkter. Selvfølgelig er der slaviske sprog i de fleste af disse lande, men temmelig forskellige (vestslavisk vs. sydslavisk). Der er slet ikke tilstrækkeligt med berøringspunkter til, at det kunne berettige et fælles områdestudium. Det ville være meget kunstigt, siger Svend Gottschalk Rasmussen.
Hvad det betyder for et sprogstudie at have sit eget fag i stedet for at være del af et områdestudie?
– Jeg har egentlig ikke selv nogen erfaringer med områdestudier. Der er helt sikkert gode eksempler på vellykkede områdestudier, f.eks. Mellemøststudier f.eks. på SDU, fordi man her forsker i et geografisk stort område med megen interaktion og med arabisk som bindeled (selv om der findes forskellige former for arabisk).
– Men jeg kan ikke se nogen som helst fordel af, at Polsk skulle indgå et områdestudium. Det vil let kunne udvande polsk-studiet. Man bør tage udgangspunkt i polsk sprog og polsk kultur, og så kan man altid se på de berøringspunkter, der kan være, f.eks. Polen over for Rusland. Men der er rigeligt, der skal læres på polskstudiet, sproget er svært, og man skal opnå et højt niveau, siger lektoren.
Systemet bag lukning af sprog
Vi spurgte også Svend Gottschalk Rasmussen om, hvad han mener om planerne om at lukke de sidste polske studier i Danmark?
– En eventuel lukning af polskuddannelsen vil blot fortsætte en trist udvikling, der har været i gang siden 1990`erne, hvor taxametersystemet blev indført som finansielt styringssystem. Taxametersystemet gik ud på, at universiteterne skulle have penge fra staten efter antal beståede eksamener. I starten fik det ikke så stor negativ betydning for de små fag, fordi der på universiteterne endnu dengang var en følelse af solidaritet: de store fag, der havde stor indtjening, afleverede mange midler til de mindre fag, så de kunne overleve.
– Der skulle dog ikke gå ret lang tid, før principperne fra New Public Management trængte ind i måden at lede universiteterne på. Nu skulle alle enhederne – også de helt små fag – kunne ”bære sig selv hjem”. De måtte ikke give underskud. Det blev en katastrofe for de små fag, herunder som regel alle sprogfagene bortset fra Engelsk.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Ambassadør: Dybt beklageligt at uddannelser lukkes
Mange sprog tidligere
– Vi havde engang rigtig mange sprog på alle universiteterne, og danskere var generelt gode til sprog. Inden for de sidste 20 år er det bare gået tilbage. Der har været en del opmærksomhed om, at det også gik så meget tilbage for Tysk, at det også var ved at komme i farezonen, i hvert fald på det universitet, jeg har arbejdet på, SDU. Men alle kan ligesom se – i hvert fald inden for Dansk Industri og erhvervslivet generelt -, at der er brug for kandidater med tyskkundskaber pga. den stærke tilknytning og samhandel med Tyskland.
Tysk reddet
– Man har derfor gjort alt for at bevare tyskstudierne på vores universiteter, og det er jo fint. Men når det er så vigtigt at kunne tysk og have viden om Tyskland og tysk kultur, så gælder faktisk helt det samme for fransk, russisk, polsk osv. osv. Vi har brug for kandidater, der kan disse sprog på højt niveau og besidder viden om de respektive lande og deres kulturer, siger Svend Gottschalk Rasmussen.
– Det er på tide at få gjort op med taxametersystemet som det altafgørende styringssystem på universiteterne. Det kan kun bruges et stykke af vejen, ikke hele vejen. Sådan som det fungerer nu, slår det de små fag, herunder mange sprogfag, ihjel.
– Men vi skal have et vidensberedskab inden for et bredt spektrum af fag, altså sprogfag. Det koster selvfølgelig noget, men det har væsentlig betydning, at vi har vore egne specialister i polsk, russisk osv. Taxametersystemet dur slet ikke her. Vi har nemlig ikke brug for vældig mange specialister i de fag, men kun for et mindre antal – men det tillader det rigide taxametersystem ikke.
Universitet er forpligtet
Faktisk har Københavns Universitet småfagsforpligtelsen til at udbyde polsk, en forpligtelse, der netop skal sikre, at et fag ikke forsvinder. Københavns Universitet bør ikke svigte den forpligtelse, siger lektor Svend Gottschalk Rasmussen.
