Litauens præsident afviser invitation fra polsk kollega

    Litauns_præsident

    Dalia Grybauskaite og Bronislaw Komorowski under et tidligere møde. Foto: prezydent.pl


    WARSZAWA: Litauens præsident Dalia Grybauskaite har afvist en invitation fra den polske præsident Bronislaw Komorowski.


    Polens præsident Bronislaw Komorowski har inviteret ledere fra en række andre lande til et møde inden NATOs topmøde i Chicago i maj.

    Hans litauiske kollega, Dalia Grybauskaite, har allerede meddelt, at hun ikke kommer, skriver Warsaw Business Journal.

    Fra det litauiske præsidentkontor lyder den officielle forklaring, at Nato ikke for tiden har spørgsmål på programmet, som gør et mødet relevant.

    Anstrengt forhold

    Fra polsk side bliver hendes afbud opfattet som et muligt udtryk for det noget anstrengte forhold mellem de to lande.

    Relationerne er belastet af Litauens behandling af landets polske mindretal.

    Polakker i Litauen

    Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski sagde sidste år under et besøg i Litauen:

    – De polsk-litauiske relationer afhænger af, at forholdene for polakkerne i Litauen bliver forbedret, skriver Warsaw Business Journal.