Poeter som Jan Kochanowski, Mikolaj Sep Sarzynski og Ignacy Krasicki bliver regnet for at være blandt Europas største forfattere inden for renæssancen, barokken og oplysningstiden.
Dannelsen af den ’polske poetiske skole’ blev til litteratur om individets skæbne i historien knyttet til eksistentielle og metafysiske problemstillinger.
Nye tendenser i litteraturen kom naturligt sammen med demokratiet i Polen. Vigtigst af disse tendenser blev retningen, hvor man søgte at finde spirituelle rødder og regional identitet.
Romaner af Pawel Huelle, Stefan Chwin og Antoni Libera er forsøg på at introducere massemediernes sprog og kultur og heltesymboler i den moderne litteratur.