Livstid for mord på PiS-medarbejder

    PiS_hovedkvarter_i_Lodz_19

    PiS-kontoret i Lodz, hvor en 63 årig taxachauffør gik amok den 19. oktober sidste år, og dræbte en partimedarbejder. Arkivfoto.


    LODZ: 63-årige Ryszard Cyba er idømt fængsel på livstid for mordet på en PiS-medarbejder i oktober sidste år.


    Tirsdag blev den 63-årige Ryszard Cyba idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg, efter et angreb på det lokale partikontor for Lov og Retfærdighedspartiet i Lodz i oktober 2010.

    Lukkede døre

    Retssagen, der begyndte den 24. november, blev holdt for lukkede døre, da retsformanden, Grzegorz Wasinski, mente, at sagen kunne tilskynde til mere politisk motiveret vold.

    Prøveløsladelse

    Dommen betyder, at gerningsmanden tidligst vil kunne søge om prøveløsladelse i 2040, på det tidspunkt vil han være 93 år.

    Erkendte sig skyldig

    Cyba erkendte sig skyldig i mordet på Marek Rosiak, der var assistent for Janusz Wojciechowski medlem af Sejmen for PiS, og han erkendte drabsforsøg på en anden medarbejder på partikontoret.