Lodz kåret som en af verdens bedste til storby kunst

Lodz_i_Polen_er_kåret_som_verdens_næstbedste_by_inden_for_Urban_Art_efter_New_York_2

Lodz i det centrale Polen er som gammel industriby præget af højhuse, hvoraf mange i dag lægger husmure til kunstværker fra ind- og udland. Foto: Fundacja Urban Forms.


LODZ: Polens gamle tekstil centrum er kåret efter New York som verdens bedste centrum for storby kunst.


30 kunstværker på husmurerne i den polske by Lodz har givet byen international opmærksomhed inden for miljøer, der hylder storby kunst eller urban kunst.

Nummer to efter New York

Senest har internetportalen boredpanda.com sendt Lodz ind på en andenplads over verdens tyve vigtigste centre for urban kunst. Lodz er dermed kun overgået af New York og ligger foran byer som London, Mexico City, Prag, Berlin, Paris, Melbourne og Rio de Janeiro.

Anbefalet af CNN

I 2013 viste den amerikanske TV-station CNN serien On the road: Poland, hvor TV stationen dedikerede et helt afsnit til kunstværkerne på højhusene i Lodz.

Det franske magasin Graffiti Art udnævnte i 2012 Galleri Urban Forms Festival for storby kunst i Lodz blandt verdens fem vigtigste festivaler for gadekunst.

Ambitiøst projekt

Det er Fundacja Urban Forms i Lodz, der står bag de indtil videre 30 kunstværker på højhusene i Lodz. Kunstværkerne er malet af 20 forskellige kunstnere, og mange af dem er blevet til under den årlige festival for storby kunst, der er blevet en fast tradition i Lodz i september måned.

Mens der stadig males flere malerier på byens højhuse har Urban Forms nu også planer om i fremtiden at udvide den udendørs kunst udstilling til at omfatte skulpturer og andre former for kunst installationer.

LÆS MERE
Eksternt link: Urban Forms (engelsk)