loen_arbejdsloeshed_ledig_polen_jens_moerch
WARSZAWA: Gennemsnitslønnen for ansatte i den private sektor er nu på over 4.000 zloty om måneden, oplyser Polens Statistik.

Lønningerne i den private sektor i Polen var i januar steget med 4,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Det oplyser Polens Statistik (GUS).

Ifølge GUS får en medarbejder der er ansat i den private sektor i Polen nu 4.277 zloty i gennemsnit om måneden brutto.

Flere private job

Antallet af beskæftigede indenfor det private område er steget med 4,5 procent i forhold til sidste år.

Højere mindsteløn

Lønningerne er steget, efter at minimumssatserne er hævet i Polen. Mindstelønnen er nu på 13 zloty i timen på en freelance kontrakt, og 2.000 zloty om måneden for fastansatte.

Opgørelsen omfatter virksomheder i den private sektor med mere end ni ansatte.