LOT afslutter ni dage med strejker

    det_nationale_polske_luftfartsselskab_lot_skal_privatiseres

    LOT strejken, der har betydet op mod hundrede aflysninger af flyafgange og endnu flere forsinkelser, slutter mandag. Det oplyser medarbejdere og ledelse hos det polske statsejede flyselskab. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Medarbejderne hos det nationale flyselskab LOT genoptager arbejdet mandag, efter løfter om forhandlinger med ledelsen.


    En ni dage lang strejke i det statsejede LOT slutter mandag. Det oplyser de to fagforeninger, der organisere de ansatte hos LOT (Polish Airlines). Strejken blev tilspidset, da LOT fyrede 67 af de utilfredse medarbejdere tidligere på måneden.

    Baggrund

    De ansatte hos LOT får hverken kompensation i forbindelse med ferie eller sygdom. I 2013 da LOT var lukningstruet, afskrev medarbejderne sig denne rettighed, mod at den ville blive genoprettet, når krisen var drevet over. Det tilsagn havde den nye LOT-ledelse ikke tænkt sig at følge, og det er baggrunden for konflikten.

    Ugen igennem har der også været demonstrationer foran LOT-hovedkvarteret i centrum af Warszawa. Strejken var ved at udvikle sig til et problem for den polske regering, da den strider mod den sociale profil, som regeringspartiet har valgt at profilere sig på. Og det var et problem for OPZZ Solidarnosc fagforeningen, der støtter regeringen – og som har været passiv på sine medlemmers vegne, til fordel for regeringspartiet.

    Nye forhandlinger

    Det er løfter om forhandlinger, der har fået medarbejderne og fagforeningerne til at stoppe konflikten. Tidligere har LOT-ledelsen kaldt strejken ulovlig. Formelt afsluttes strejken klokken 14.00 mandag, men ledelse og medarbejdere venter at alt er normalt allerede fra mandag morgen.

    Strejken har betydet op mod hundrede aflyste flyafgange og store forsinkelser, og har været en stor omkostning for såvel medarbejdere som flyselskab, der står foran krav fra passagerer der ikke kom ud at flyve som planlagt.