
WARSZAWA: Polsk luftrum lukket juleaften efter russisk provokation. Polske jagerfly blev sendt på vingerne, oplyser forsvarsminister.
Polsk luftrum lukket juleaften og nat i grænseområderne ved Rusland, Hviderusland og Ukraine efter flere russiske provokationer mod Polen og Litauen.
– Alle provokationer over Østersøen og ved grænsen til Hviderusland var under den polske hærs fulde kontrol, siger forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz.
Russisk fly fulgt af polske
Et russisk militærfly blev opdaget, og fulgt af polske jagerfly i grænseområderne op til Hviderusland. De polske myndigheder observerede ogs genstande, der trængte ind i polsk luftrum fra Hviderusland.
– Efter detaljeret analyse blev det fastslået, at der højst sandsynligt var tale om smuglerballoner, der bevægede sig i overensstemmelse med vindens retning og hastighed. Alle genstandenes flyvning blev løbende overvåget af radarsystemer, skrev den operative kommando.
(Fortsættes under)
Luftrum lukket
Kommandoen tilføjede, at en del af luftrummet over Podlaskie regionen, der grænser op til Rusland (Kaliningrad), Ukraine og Hviderusland af sikkerhedsmæssige årsager midlertidigt var lukket for civil trafik. Det polske luftfarts agentur (PANSA) skriver.
– Den 24. december kl. 20:08 lokal tid udstedte PANSA en NOTAM, der informerede brugerne om restriktioner for brugen af det polske luftrum. Lukningen var opretholdt indtil kl. 04:30 lokal tid den 25. december. Der er i øjeblikket ingen restriktioner for brugen af luftrummet, skriver PANSA på X-twitter.
(Fortsættes under)
20.000 på arbejde i ferien
– Endnu en travl aften for den polske hærs operative tjenester. (…) Jeg vil gerne takke de næsten 20.000 soldater, der sikrer os i ferien – og som I kan se – gør de det yderst effektivt, skriver forsvarsminister Kosiniak-Kamysz på X-twitter.
Flere nyheder fra Polen?
Støt os med et bidrag – så kommer der endnu flere nyheder fra og om Polen og polakkerne på danske. Du kan vælge at støtte os med DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre sikre betalingsformer ved at trykke på beløbet.



