

WARSZAWA: To nye meningsmålinger med hver sin vinder, har set dagens lys forud for præsidentvalget i Polen næste søndag.
Det bliver valgkampens slutspurt og de vælgere der endnu ikke har besluttet sig for hvem de skal stemme på, der kommer til at afgøre præsidentvalget næste søndag. Det viser de to seneste målinger. Den ene er offentliggjort af en gruppe frie medier, mens den anden er bestilt af det regeringskontrollerede TVP.
TVN/TVN24/Fakta
Rafal Trzaskowski – 47 procent
Andrzej Duda – 46 procent
Ved ikke – 7 procent
Kantar 2. – 3. juli
TVP1/Wiadomości
Andrzej Duda – 50,7 procent
Rafal Trzaskowski – 49,3 procent
Ved ikke – 0 procent
Gennemført 30. juni – 2. juli
I TVN-målingen er Rafal Trzaskowski gået 2,3 procent frem i forhold til en tidligere måling, mens præsident Andrzej Duda er gået 0,6 procent frem. Antallet af Ved-ikke svar, er reduceret med 2,9 procent.
Cirka 30 millioner polakker kan stemme på en af de to præsidentkandidater fra søndag, den 12. juli klokken 7.00. Der er spærretid fra midnat den kommende fredag, og frem til valgstederne lukker søndag klokken 21.00. Spærretiden betyder, at det er forbudt at føre valgkamp eller omtale målinger det seneste døgn fra valghandlingen begynder.
Overtrædelser af forbuddet kan give bøder på op til en million zloty. Den først exitpoll ventes på valgdagen klokken 21.05.