madonna_optræder_i_Polen_til_august
WARSZAWA: Den amerikanske sangerinde Madonna optræder til august i Polen, når hun giver koncert på det nye stadion i Warszawa.

Madonna kommer 1. august til Warszawa i forbindelse med sin store Europa Tour 2012.

Koncerten finder sted på det nye Nationale Stadion, hvor åbningskampen til EM 2012 – europamesterskaberne i fodbold bliver spillet 8. juni.

I alt 25 koncerter

Madonna giver i alt 25 koncerter i Europa og Mellemøsten fra 29. maj til 21. august.

Blandt andet besøger dem amerikanske sangerinde Parken i København 2. juli.

Billetter fra 149 zloty

Billetpriserne til koncerten i Warszawa kommer til at ligge mellem 149 og 1.171 zloty, oplyser Warsaw Busines Journal.