Mærsk Lines nye containerskib Triple E er opkaldt efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde sidste år. Foto: Jakub Wozniak, gdansknu.dk.
GDANSK: Verdens største containerskib Mærsk Mc-Kinney Møller er lagt til kaj i Polen
Verdens største containerskib Mærsk Mc-Kinney Møller lagde i går til kaj i havnen i Gdansk. Containerskibet afgik for to måneder siden fra værftet i Sydkorea, hvor det blev bygget som det første af Mærsk Lines i alt 20 nye containerskibe.
Verdens største
Mærsk Mc-Kinney Møller er det første af Mærsk Lines nye Triple-E serie skibe, der er det hidtil største skib, der er bygget i verden. Skibet er 400 meter langt og kan føre over 18.000 containere.
Miljø-venligt
Den nye super-tanker er bygget specielt med henblik på at mindske forbruget af brændstof. CO2-udslippet er kun halvt så stort pr container med Mærsk Mc-Kinney Møller som med Mærsk Lines tidligere containerskibe.
Vigtig containerhavn
Mærsk Mc-Kinney Møller ligger til kaj i Gdansk dybvands containerterminal, der blev bygget i 2007. Havnen i Gdansk er vokset i betydning de seneste år og dybvandsterminalen håndterede sidste år 900.000 containere. Mærsk Line har siden 2010 sejlet på ruten mellem Gdansk og Sydøstasien. Fra Gdansk afgår andre container-ruter til de større byer ved Østersøen, blandt andet St. Petersborg, Helsinki og Hamburg.
SE BILLEDER
gdansknu.dk: Mærsk Triple E i Gdansk