Det er første gang siden 1989, at et enkelt parti har sit eget flertal blandt de 460 pladser i Sejmen. Arkivfoto.
WARSZAWA: Den Polske Valgkommission har offentliggjort fordelingen af mandater i parlamentet efter valget i Polen. Historisk flertal til valgets vinder.
Den Polske Valgkommission har tirsdag eftermiddag offentliggjort, hvordan de 460 mandater er blevet fordelt i parlamentets underhus Sejmen efter søndagens valg i Polen.
Fordelingen i parlamentets underhus Sejmen er følgende:
Lov og Retfærdighed (PiS): 235 mandater
Borgernes Platform (PO): 138 mandater
Det Polske Bondeparti (PSL): 16 mandater
Kukiz’15: 42 mandater
Moderne Polen: 28 mandatów
Det tyske mindretal: 1 mandat
Historisk flertal
Det er første gang siden kommunismens fald i 1989, at et enkelt parti har flertal i Sejmen. Lov og Retfærdighed har samtidig fået et flertal på 61 ud af 100 mandater i parlamentets overhus Senatet.
Det polske valgsystem, der har en høj spærregrænse på 5 procent for partier og 8 procent for koalitioner er medvirkende til, at et enkelt parti har fået flertal med 37,58 procent af stemmerne.