Medicinal-firma anklaget for bestikkelse i Polen

    GlaxoSmithKline_anklaget_for_korruption_i_Polen_polennu

    Medicinal-giganten GlaxoSmithKlines hovedkvarter i England. Arkivfoto.


    LODZ: Det britiske medicinalfirma GlaxoSmithKline har angiveligt bestukket polske læger til at udskrive firmaets medicin.


    Anklagemyndigheden i Lodz og det polske anti-korruptionskontor, har indledt efterforskning af det britiske medicinalfirma GlaxoSmithKline, for at have bestukket læger til at ordinere deres medicin.

    2010 – 2011

    – Vi mener, at lægerne tog i mod bestikkelse fra repræsentanter for selskabet i årene 2010-11, siger Krzysztof Kopania, fra den regionale anklagemyndighed i Lodz til Gazeta Wyborcza.

    Bod i USA

    Udmeldingen fra den polske anklagemyndighed, kommer dagen efter, at en domstol i USA har idømt GlaxoSmithKline en bod på 3 milliarder dollars, for at forsøg på at fremskynde godkendelserne af anti-depressiverne Paxil og Wellbutrin.

    Skriftlig aftale

    Gazeta Wyborcza skriver, at avisen har set en kopi af en aftale, udarbejdet af GlaxoSmithKline, hvor lægerne forpligter til at fremme selskabet præparater overfor patienter og andre læger. For arbejdet vil de modtage betaling.

    Anklagemyndigheden har endnu ikke noget overblik over, hvor mange læger der har underskrevet aftalen.