Menneskekroppe på kontroversiel udstilling i Krakow

    Human_Body

    The Human Body Exhibition, en udstilling om menneskekroppen, kan for tiden opleves i Krakow. PR-foto.


    KRAKOW: Ægte menneskekroppe på udstilling i Krakow vækker både interesse og modstand.


    Den kontroversielle udstilling The Human Body Exhibition, der frem til 30. juni i år kan besøges i Krakow, består af ni gallerier med menneskekroppe og organer, der alle er undergået en særlig konserveringsteknik, en såkaldt plastinering.

    Plastinerede kroppe

    Kroppene er blevet konserveret af Professor Sui Hongjin fra Dalian University i Kina. Plastineringen, som Sui Hongjin har anvendt, involverer blandt andet et acetone-bad, der bevarer kroppen ubeskadiget.

    På udstillingen kan man få et et indblik i menneskets indre, for eksempel åndedrætssystemet, muskulaturen og knoglerne.

    Anklagerne

    Udstillingen har allerede været vist i mange europæiske lande, og den har vakt både interesse og modstand. For eksempel har polske menneskerettighedsforkæmpere mistanke om, at det er kinesiske politiske fanger, der ufrivilligt har lagt krop til værkerne. Human Body Exhibition har afvist anklagerne.