Milliarder til renere luft endt i kirkebøsser

    nye_vindmoellerparker_i_polen_martin_bager_polennu

    Polens regime har stort set indstillet opstillingen af vindmøller, trods kampagner om det modsatte. Den seneste skandale med usandheder om brug af pengene i en national miljøfond, udstiller overfor verdenssamfundet, at Kaczynski regimet i virkeligheden tager mere hensyn til den katolske kirke og kulminearbejderne i fagforeningerne, end til miljøet og polakkernes generelle sundhedstilstand. Arkivfoto.


    KATOWICE: Polens regerings smykker sig med at have brugt milliarder på at opnå bedre luftkvalitet, men kun et par hundrede millioner er brugt på ren luft.


    Den polske regering har brugt 6,5 milliarder zloty på den Nationale fond for Miljøbeskyttelse (NFOS). Det er et af argumenter for, at Kaczynski-regimet har investeret massivt i grøn energi for at mindske den voldsomme luftforurening i Polen. Men.

    ”Grønne” formål

    Nu afslører dagbladet Gazeta Wyborcza, at kun 210 millioner af de 6,5 milliarder zloty er brugt på initiativer, der skal forbedre luftkvaliteten i Polen. Resten af pengene er brugt til haveanlæg ved kirker, veje og andre ting der ikke direkte har noget med forureningsbekæmpelse af gøre. Det har avisen opgjort, efter at have fået adgang til regnskaberne i NFOS-fonden for 2017. Også nogle af de implicerede personer og organisationer ved den ulovlige fældning af urskoven i det østlige Polen, har fået tilført store summer fra fonden der skulle skabe ren luft, men som efter avisens afsløringer nu viser sig at være varm luft.

    Hele verden til miljøtopmøde

    Afsløringen kommet meget upassende for den polske regering, da Polen i øjeblikket er vært for FN klimakonferencen COP 24 i Katowice. Det skulle have været et udstillingsvindue for polsk grøn vækst og velstand. Men mange af deltagerne på klimakonference mener, at Polen gør alt for lidt ved den kraftigt stigende luftforurening, der skønnes at koste tusindvis af polakker livet hvert år. Ud af Europas 50 mest forurenede byer, er 36 af dem polske. De flere tusinder deltagere i Katowice klager da også over luftkvaliteten under klimakonferencen. Nogle har endda valgt at bære masker, der dækker mund og næse.

    Stop for vindmøller

    Kaczynski-regimet anklages af miljøeksperter for at gøre alt for lidt, for at gøre noget ved den tiltagende luftforurening. Siden Kaczynski kom til magten for tre år siden, er opstillingen af vindmøller stort set gået i stå. En ændring i politikken fra den polske ledelses side, som allerede nu har kostet den danske vindmølleindustri millioner af kroner. Det er et punkt som Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen ved flere lejligheder har udtrykt sin utilfredshed med, trods det normalt gode forhold mellem Polen og Danmark.

    Den polske ambassadør i Danmark sagde forud for klimatopmødet, at Polen er ved at udfase kul, men at det er en langsommelig proces, som det også var tilfældet da Ruhr distriktet i Tyskland skulle ændre fra kulmineområder til grønne områder.

    Kulindustri som sponsor

    Det har også udløst stor irritation blandt al verdens COP 24 deltagerne, at Polen har inddraget fem store nationale kulvirksomheder i FN-konferencen – på et tidspunkt, hvor det meste af verden er enige om at udfase kul. Problemet for den polske regering er, at den har brug for støtten fra kulminearbejderne til de kommende valg. Lukning af flere miner, vil medføre strejker og uro i baglandet. Den internationale kritik forstærkes ved, at det udover at være kul der udvindes, og er en helt særlige type af kul, der også er en af de mest forurenende kultyper der findes.