Mindes blodig december for 55 år siden

Gdansk borgmester Aleksandra Dulkiewicz lagde en krans i Gdynia til minde om de faldne arbejdere under den blodig december for 55 år siden. Foto: Gdansk.pl.

GDYNIA: Polen mindes blodig december for 55 år siden – en opstand hvor mange mistede livet og Moskva skiftede den polske ledelse ud.


Borgmesteren i Gdansk, Alexandra Dulkiewicz, lagde en krans for at minde de faldne for en blodig december i 1970 – for 55 år siden i disse dage. Se dag for dag nederst på siden.

På de sociale medier skriver borgmesteren:

Mindekoncert i Gdansk for de faldne i december 1970. Foto: Gdansk.pl.

– Vi bøjer hovedet og mindes de mennesker, der betalte den højeste pris for ønsket om værdighed og frihed. Det er en smertefuld, men yderst vigtig del af historien om Gdynia, Gdansk og hele Polen. At huske december 1970 er vores kollektive ansvar – vi må aldrig lade vold erstatte dialog, skriver Dulkiewicz.

Lech Walesa debut

Det var i forbindelse med denne opstand, at Lech Walesa første gang blev arresteret af de kommunistiske myndigheder. Men hvad sket der i december 1970 – vi tager lige optakten?

Fra bogen: Lech Walesa and the fight for democracy – Udgivet i USA 2025 og skrevet af Jens Mørch)

I 1968 protesterede studenter i Warszawa mod myndighederne med krav om frihed og bedre forhold. Den slags ulovligheder passede ikke de østeuropæiske magthavere, og det endte i gadekampe, der kostede adskillige menneskeliv og sårede, og mange af studenterne blev fængslet på ubestemt tid. To år senere gik det galt igen. Regeringen fortalte i radio og tv, at der ville komme prisstigninger på en lang række varer, som en del af en større reformpakke, der blandt andet betød, at arbejdernes lønforhøjelser skulle komme gennem øget produktivitet, malt på virksomheden under et.

LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa

(Fortsættes under)

40 året for første store strejke markeres i flere byer

På grund af det omfattende bureaukrati og kammerateri var der ingen polakker, som havde tillid til at det gav mere i lønningsposen, og protester og strejker fulgte i kølvandet. Da reformen var et diktat fra den øverste ledelse, blev det ‘glade’ budskab udsendt til alle formand for kommunistpartiet til oplæsning på alle arbejdspladserne. På Lenin-værftet i Gdansk blev der holdt møde med deltagelse af viceregeringschefen, Stanislaw Kociolek. Han gjorde det klart over for de utilfredse arbejdere, at det var strafbart og imod samfundets orden at modarbejde reformer, så han så ingen ide i at forhandle med arbejderne om indholdet. De toner brød man sig ikke om på det stolte skibsværft i havnebyen. Da natholdet mødte på arbejdet, startede de en strejke. Der var igen udsigt til ballade i Gdansk.

(Fortsættes under)

Strejken der rystede kommunismen og Sovjetunionen

Ny ballade i Gdansk

Dagen efter strejkede alle skibsværftsarbejdere i Gdansk og på værftet i nabobyen Gdynia. Begge arbejdspladser var blandt kommunistledernes stoltheder og mønstereksemplarer, så verden var stor i den polske top. Men det var den også blandt arbejderne. I Gdansk gik tusinde vrede arbejdere til byens rådhus for at protestere, men de blev mødt af et stort politiopbud, der brutalt satte ind overfor demonstranterne.

Nogle blev dræbt, andre såret – og mange endte i fængsel på ubestemt tid. Arbejdernes oprør bredte sig til flere egne i kystområdet, og på ordre fra kommunistchefen blev der sat hårdt ind mod de strejkende.

Forsvarsministeren, general Jaruzelski, var imod magtanvendelsen, der fik tragiske følger. I dagene efter skød det væbnede politi, ZOMO’erne, på demonstranterne uden for flere arbejdspladser i kystområdet ud til Østersøen.

45 dræbte i blodig december

Myndighederne oplyste bagefter, at 45 var blevet dræbt, at der var over tusinde sårede, og mindst 3.000 strejkende var havnet i fængsel. Men i virkeligheden var antallet af ofre sikkert langt større.

For at dække over tragediens omfang kørte politiet mange af de sårede væk fra ‘kamppladserne’ og flere af de døde blev lagt i sorte plastiksække og begravet i en fælles grav.

Myndighederne var dygtige til at skjule sandheden, når et oprør i landet blev slået ned, men denne gang blev massakren et problem for den kommunistiske ledelse, og den polske statschef, Gomulka, blev afsat efter at have stået i spidsen for Polen i mange år.

Kors i 1980

Da strejkende blev indledt på Lenin-skibsværftet i Gdansk i auguste 1980, der blev anført af Lech Walesa, var et af de 21 krav til myndighederne, at der skulle opsættes tre store kors foran værftet, til minde om de faldne i 1970.

Optøjer og ballade dag-for-dag

Den 12.december 1970
Den polske stat meddeler gennem radio og tv, at en ny økonomisk reform er på vej. På grund af korruption og bureaukrati har skibsværftsarbejderne i Gdansk ikke tillid til reformen og indleder en strejke i protest.

Den 14. september 1970
Der udbryder gadekampe mellem strejkende arbejdere og politiet i Gdansk. De strejkende danner en forhandlingskomité, hvis medlemmer bliver fængslet. Myndighederne truer de strejkende med bombardementer.

Den 15. december 1970
Urolighederne fortsætter i Gdansk. Flere bliver dræbt, og mange fængsles. Den ukendte elektriker Lech Walesa er blandt de mange anholdte.

Den 16. december 1970
Polske soldater besætter værftet i Gdansk. Arbejderne beskydes af soldater på værftet, af helikoptere fra luften og kampvogne på skibsværftets område og lige uden for.

Den 17. december 1970
Den polske ministerpræsident Gomulka indrømmer i en direkte tv-tale, at kampene har kostet snesevis af dræbte og hundredvis af sårede. Denne dag skydes der også på værftsarbejderne i Gdynia.

Den 18. december 1970
Urolighederne i Polen tager til. Myndighederne svarer igen med flere soldater støttet af kampvogne. I Szczecin sætter strejkende ild til kommunisternes hovedkvarter, der udbrænder totalt.

Den 20. december 1970
Moskva griber ind i konflikten, og den polske kommunistchef Gomulka, ministerpræsident Josef Cyrankiewicz og andre ledende kommunister fyres. Edward Gierek bliver kommunisternes nye partichef og dermed den mest indflydelsesrige person i Polen.

Det lykkedes Moskva at få stoppet optøjerne. Men ti år senere var den gal igen, men denne gang havde skibsværftsarbejderne lært hvad der skete i december 1970.

LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa

Nyheder hver dag siden 2008