lars_christian_lilleholt_minister_polen_polennu_hasse_ferrold
KØBENHAVN: Danske politikere kan stadig stoppe planerne om en gasledning tværs over Danmark til Polen. Det erkendte miljø- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt som svar på et §20 spørgsmål om Baltic Pipe.
LÆS  Nye rejseregler mellem Polen og Danmark trådt i kraft


De mange utilfredse borgere langs den planlagte gasledning over Jylland, Fyn og Sjælland – Baltic Pipe – kan nu vejre morgenluft. Gasledningen, der efter planen skal forsyne polakkerne med norsk gas, kan stadig nå at blive stoppet. Det kom frem i et svar fra klima-minister Lars Chr. Lilleholt på et §20 spørgsmål til ministeren.

Polsk ønske

Ministeren erkendte også, at Baltic Pipe gasledningen er et polsk ønske. Det var Enhedslistens Søren Egge Rasmussen der havde stillet spørgsmålet til ministeren. Han mener ikke at Danmark skal investere over 6 milliarder kroner i en løsning, der strider mod FN klimaaftalerne og som ikke er grøn og bæredygtig.

Fortsætter modstanden

– Nu vil vi gå videre med sagen. Der kan desværre først tages en beslutning i en ny Folketingssamling, men straks at der er indsat en ny regering efter valget, vil vi høre om den nye minister har samme holdning til Baltic Pipe, som den nuværende, siger Søren Egge Rasmussen til polennu.dk.

– Hvis ikke det er tilfældet, vil vi rejse sagen i Folketinget, siger Søren Egge Rasmussen.

LÆS MERE
polennu.dk: Danmark godkender dansk-polsk gasledning


Afgørende krav?

I fald at det går som meningsmålinger siger i øjeblikket, skal Danmark formentlig have en ny statsminister og regering. I den kabale kan Enhedslisten og Alternativet blive helt afgørende for regeringsgrundlaget.

LÆS  Medier spreder triste løgne om polske myndigheder

Den danske energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der er fortaler for Baltic Pipe, sagde på mødet at han synes, at Enhedslisten bør vise solidaritet, ved at hjælpe Polen med at blive uafhængig af russisk gas.

Gas fra USA, Norge og Qatar

Samme dag der var samråd i Folketinget, lovede Polens præsident Andrzej Duda på et møde i Swinoujscie at man nu kan gøre sig fri af russisk gas. Polen vil fremover købe gas fra USA, Qatar og fra Norge.

LÆS  Polakker: Derfor valgte vi at leve i Danmark

LÆS MERE
Eksternt link: Beskrivelse af Baltic Pipe