Mistillid til udenrigsminister efter EU-tale

    Radek_Sikorski_Polen_gov

    Polens udenrigsminister har fået et mistillidsvotum af den polske opposition, efter en kontroversiel EU-tale i Berlin. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Den polske opposition kræver udenrigsministerens afgang, efter en tale om Europas fremtid.


    Lov og Retfærdighed (PiS), har afleveret et mistillidsvotum til Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski, efter en kontroversiel tale i Berlin, hvor han talt om EU’s fremtid.

    “Han bør ikke tegne vores udenrigspolitik, eller være repræsentant for Polen overfor resten af verden” hedder det i teksten.

    EU-tale i Berlin

    Baggrunden for reaktionen er udenrigsministerens tale i Berlin i mandags, hvor han opfordrede Tyskland til at tage den ledende rolle i EU. Han sagde bl.a.:

    – Jeg kræver at Tyskland, for sin egen skyld, og for vores skyld, hjælper til at euroområdet overlever og udvikles. Han opfodrede tyskerne til at tage føretrøjen på i EU, og sagde endvidere:

    – I ved udmærket godt, at ingen andre kan gøre det, sagde Sikorski.

    Ikke som England

    I et interview med radiostationen TOK FM, sagde han endvidere, at Polen ikke kan isolere sig som Storbritanien.

    – Vi har politikere i Polen, som mener, at Polen skal opføre sig som Storbritannien, men det kan vi ikke. Vi har ikke hav mellem os og vore naboer, og de politiske udfordringer er forskellige, siger udenrigsministeren i en kommentar til det mistillidsvotum, som oppositionen har indleveret.

    Mundkurv

    Sikorski tilbageviste også rygter om, at han skulle have fået mundkurv på af statsminister Donald Tusk efter talen i Berlin.

    – Hvis jeg havde fået mundkurv på, ville jeg ikke være her, sagde han til radiostationen.

    Nødvendig diskussion

    I går sagde Polens præsident Komorowski, om Sikorskis tale i Berlin:

    – Talen indeholder nødvendig forslag, men det ville have været rart med en debat i Polen først, da talen har udløst følsomme reaktioner.