Momsen er steget med et par procent i Polen

    supermarket

    Nye momssatser kan betyde både dyrere og billigere madvare i Polen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Momssatserne i Polen på 0, 3, 7 og 22 procent er 1. januar 2011 ændret til 5, 8 og 23 procent. Momsforhøjelsen ventes at indbringe 5 milliarder zloty.


    Den 1. januar 2011 blev momsen forhøjet i Polen. Den generelle momssats er hævet fra 22 til 23 procent. Den tidligere sats på 7 procent er steget til 8 procent, og satsen på 3 procent er ændret til 5 procent. De nye satser er foreløbig gældende i tre år.

    Nye momsgrupper

    Før 2011 var der to momssatser for fødevarer i Polen:
    3 procent moms på uforarbejdede fødevarer (f.eks. frugt, grøntsager)
    7 procent moms på forarbejdede fødevarer (f.eks. kød, ost).

    Fremover sammenlægges de to grupper og satsen bliver på 5 procent. Det betyder, at frugt og grøntsager er blevet dyrere, mens kød og ost er blevet billigere.

    Fem milliarder zloty

    De nye momssatser forventes at indbringe cirka fem milliarder zloty om året til den polske statskasse.