Museum for Warszawa opstanden mest populær

    Præsident_besøger_opstandsmuseet

    Polens præsident Bronislaw Komorowski under et besøg i 2011, hvor der blev delt medaljer ud til heltene fra Warszawa-opstanden på museet, der er blevet det mest populære turistmål i Warszawa. Foto: Præsidentens kontor.


    WARSZAWA: Besøgende har udpeget museet for Warszawa-opstanden, som det mest populære turistmål i den polske hovedstad.


    Det store museum for Warszawa-opstanden er af Tripadvisor udpeget som det mest populære rejsemål i den polske hovedstad.

    Overhaler Kongeslottet

    Opstandsmuseet har dermed overhalet Kongeslottet, som ellers har indtaget første pladsen på listen tidligere. Museet blev sidste år besøgt af over en halv million gæster, mens Auschwitz ved Krakow årlige besøges af over en million gæster.

    200.000 omkom

    Museet fortæller om den største modstandskamp under Anden Verdenskrig – opstanden i Warszawa i 1944, og de besøgende kan betjenes på en lang række sprog. Museet fortæller om den heltemodige, eller dumdristige opstand mod tyskerne i august 1944, mens den Røde Hær stod passivt på den anden side af Wisla, floden der deler Warszawa.

    Over 200.000 polakker blev slået ihjel, mest kvinder og børn, som der var flest af tilbage i den polske hovedstad.

    Åbnet af tidligere præsident

    Warszawa Opstandsmuseet blev åbnet af tidligere præsident Lech Kaczynski i 2004, mens han var borgmester i byen.

    To opstande

    Det var i anledning af 60 året for opstanden, som ikke må forveksles med en anden opstand i Warszawa under Anden Verdenskrig, nemlig opstanden i den jødiske ghetto. Men det er en ganske anden historie.