Museum om Polens historie klar til 100 året

gate_bielanska_of_citadel_in_warsaw_-_01

Det nye museum om den polske historie, skal bygges ved det gamle fængsel som Zar Nikolaj lod bygge i det 19. århundrede. Arkivfoto.


WARSZAWA: Et nyt museum om den polske historie skal bygges i hovedstaden og indvies på 100 året for Polens uafhængighed.


Der sker noget på museumsfronten i den polske hovedstad Warszawa. Sidste år åbnede et stort jødisk museum, ligesom et museum om den polske elite der blev udslettet i den såkaldte Katyn-affære så dagens lys. Nu er det Polens historie der får sit eget museum.

Tidligere fængsel

Arkitekttegningerne til det nye museum er blevet godkendt, og det nye museum skal bygges der, hvor russiske Zar Nikolaj i 1831 byggede det berygtede Pavilion X fængsel til politiske fanger, den polske leder general Jozef Pilsudski har blandt andet siddet i fængslet. Flere polakker er blevet henrettet i fængslet.

100 året for Polen

Kulturminister Piotr Glinski siger til Polsk Radio, at det nye museum er planlagt til at åbne i november 2018, på 100 året for Polens uafhængighed den 11. november 1918, og efter 120 år med fremmed herredømme i Polen.

7.000 kvadratmeter

Museet bliver på 7.000 kvadratmeter og får blandt andet et auditorium med plads til 500 mennesker.