Myrdet polsk chauffør begraves fredag

    lukasz_urban

    Lukasz Urban bliver begravet i sin hjem ved Szczecin i Polen fredag middag. Han blev myrdet af en gal mand der stjal hans lastbil før jul. Privatfoto.


    SZCZECIN: Den polske chauffør Lukasz Urban, der blev myrdet i Berlin før jul, begraves fredag i sin hjemby.


    Den 37-årige polske lastvognschauffør Lukasz Urban begraves fredag i sin hjemby ved Szczecin. Han blev myrdet den 19. december, lige inden en terrorist stjal hans lastbil og kørte ind i en folkemængde, der var på julemarked. 11 blev dræbt, og næste 50 blev såret ved påkørslen.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Polsk lastbil dræber mindst ni på julemarked i Berlin

    Hjem til obduktion

    Liget af Lukasz Urban kom til Szczecin onsdag, hvor retsmediciner straks gik i gang med en obduktion. Ifølge forlydende i tysk presse, døde chaufføren om eftermiddag og altså timer før angrebet på julemarkedet. Det afvises dog af de polske retsmedicinere og anklagemyndigheden.

    Tidsforskelle

    – Jeg kan sige, at det ikke er sket i eftermiddagstimerne (mordet, red.), som nogle tyske medier har skrevet, siger Aldona Lema fra det nationale anklagemyndighedskontor i Szczecin til TVN 24.

    Ifølge de første oplysninger fra tysk politi, kæmpede Lukas Urban mod gerningsmanden i lastbilen, mens angrebet fandt sted. Da Urban blev fundet død i førerhuset var der tydelige tegn efter kamp, og han var både skudt og havde taget imod flere knivstik.

    Indsamling for chauffør

    En engelsk lastvognchauffør har iværksat en indsamling til fordel for de efterladte, og Polens statsminister Beata Szydlo har lovet erstatning og pension til familie. I Tyskland er der iværksat en kampagne, så den afdøde polske chauffør kan få tildelt den højeste tyske orden for sin kamp for at redde uskyldige menneskeliv i Berlin.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Myrdet polsk chauffør er en helt i Berlin

    Teknik hindrede katastrofe

    Sikkerhedsanordninger i den polske lastbil betød, at lastbilen elektronik blokerede for fremdrift efter den første kollision, og det hindrede at lastbilen kunne fortsætte og dræbe endnu flere mennesker. Lastbilen var nemlig udstyret med et system, der ved hjælp af et kamera og en radar registrerer forhindringer på vejen, og stopper bilen hvis føreren ikke reagerer på advarselssignalet.

    Lukasz Urban begraves fredag klokken 12.